Rold Skov

Danmarks største skov

Rold Skov er Danmarks største skov og byder på et væld af forskellige naturoplevelser. Besøg fx de eventyrlige dele af Rold Skov, hvor Troldeskovens og Urskovens gamle, krogede bøgetræer vokser. I kan evt. kombinere det med en gåtur gennem de lyngklædte Rebild Bakker med udsigt over Gravlev Ådal.

De ældste bøgetræer i Troldeskoven og Urskoven er over 300 år gamle. De allerældste bøgetræer kan I finde i Troldeskoven. Både Troldeskoven og Urskoven er urørt skov, hvor skoven helt får lov at passe sig selv. Hvis et træ går ud eller vælter, får det lov til at blive liggende, og der bliver ikke plantet nyt. Derfor opstår der et naturligt virvar af træer i alle aldre, typer og størrelser. Ud over bøgeskov og lyng byder Rold Skov blandet andet på forskellige naturlandskaber og attraktioner som ådal, sø, kilde, mose, jordfaldshul, kalkgrav, kalkmine, gravhøj og kirke.

Rold Skov inviterer hen over året til en række forskellige aktiviteter. I kan også opleve skoven på egen hånd på en gå- eller cykeltur. Derudover byder skoven på nogle af landets bedste mountainbikeruter og naturlegepladser, og der er mange muligheder for parkering.

©️ Smutturen.dk

Flere tips til Nordjylland?

Brug vores guide til Nordjylland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i det nordjyske.

Oplevelser i Nordjylland

Oplevelser for børn i Nordjylland

Begivenheder

Smagsoplevelser og spisesteder i Nordjylland

Overnatning i Nordjylland

Hent vores gratis app til Nordjylland (og resten af Danmark)

1 anmeldelse

  1. Den dejligste skov og sø.

    Rold Skov er dejligt sted året rundt. Der er skøn duft at indsnuse mens du går i feks Den jyskeskovhave, der også er hundeskov. Jeg kommer altid gladere hjem og hunden afslappet fordi han har fået lov til at løbe og sanse.

    Ikke langt derfra er St. Økssø, der også er fin at gå en tur ved eller vinterbade i.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *