Opalsøen

Badesø omgivet af stejle klippesider

Opalsøen er en badesø omgivet af stejle klippesider. Søen er et levn fra den tid, hvor stenarbejderne brød granit her. I kan hoppe i vandet fra klippernes 7 meter høje kant, hvis temperaturen og modet tillader det, eller I kan opleve søen på en gåtur gennem den kuperede natur.

Afspil video

Opalsøen er en badesø omgivet af stejle klippesider. Søen er et levn fra den tid, hvor stenarbejderne brød granit her. I kan hoppe i vandet fra klippernes 7 meter høje kant, hvis temperaturen og modet tillader det, eller I kan opleve søen på en gåtur gennem den kuperede natur.

Opalsøen ligger ved Bornholms nordligste klippeknold, Hammerknuden, som er et unikt naturområde præget af hav, klipper og klippehede. Ved siden af ligger Bornholms største sø, Hammersøen, som er bunden af den sprækkedal, der delvist adskiller Hammerknuden fra resten af Bornholm.

I tidligere tider var granitbrydning en stor industri på øen, og bruddet ved Opalsøen, kaldet Hammerbruddet, var aktivt fra 1880’erne til 1971. Herefter blev brydningen indstillet som følge af Hammerknudens fredning. Efterfølgende er den dybeste del af bruddet blevet fyldt op af vand, og vandet danner i dag Opalsøen. Ud over Opalsøen, kan I finde rester af andre tidligere stenbrud spredt ud over Nordbornholm.

Hvis I har mod på højder, kan I om sommeren svæve over søen via en tovbane fra en af klippernes top. Svæveturen afslutter I ved at hoppe i vandet. Er I yderligere eventyrlystne, er det også muligt at klatre og rappelle på klippesiderne. I nærheden af Opalsøen finder I flere parkeringspladser.

Afspil video

©️ Smutturen.dk

FAQ om Opalsøen

Ja, der er parkeringspladser i nærheden af Opalsøen.

Ja, det må man gerne. Man kan med fordel benytte tovbanen til at få en sjov svævetur, før man ender i vandet.

Flere tips til Bornholm?

Brug vores guide til Bornholm, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder på Solskinsøen.

Oplevelser på Bornholm

Smagsoplevelser og spisesteder på Bornholm

Overnatning på Bornholm

Hent vores gratis app til Bornholm (og resten af Danmark)

4 anmeldelser

  1. Sehr coole Zipline!

    Es war sehr toll und erfrischend mit der Zipline zu fahren. Leider muss man zum Start mit dem Gurt 500m bergauf gehen. Nach der Zipline kann man noch von einer 7m hohen Klippe springen.
    Der gesamte Tag am Opalsee war super toll.

  2. Dårlig sikkerhed

    Håber, at sikkerheden er blevet skærpet, efter et ‘smask’ ind i gummibåden (kunne have været klippen).

  3. fint nok

    men det jo dejligt og såern

  4. Modighedsprøve 60+

    Fantastisk tovbane tour

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *