Bovbjerg Fyr

Et lille fyrtårn i Lemvig med stor tiltrækningskraft

Bovbjerg Fyr ligger tæt på kanten af den 41 meter høje Bovbjergklint med flot udsigt over Vesterhavet. Tag trapperne op i det 26 meter høje, rødkalkede fyr, og nyd synet af kystlandskabet fra rundgangen. I kan også gå ned på stranden og udforske de spor, som naturens enorme kræfter har sat i klinten.

Klinten ved Bovbjerg er det eneste sted i Danmark, hvor I kan se et tværsnit af istidslag fra de seneste to istider. Bovbjerg Fyr ligger få hundrede meter fra havet, og I kan se, hvordan hav og vind har ædt sig ind i kysten og skabt de stejle skrænter. Bovbjerg vidner om en barsk natur, og fyret blev da også i sin tid bygget for at mindske antallet af skibsforlis ud for den jyske vestkyst. I 1877 stod fyret færdigt og sendte for første gang sit lys mod havet. I dag standses havets nedbrydning af klinten delvist ved hjælp af kystbeskyttende konstruktioner, de såkaldte høfder. De betyder, at I stadig kan betragte klinterne, der står majestætisk som åbne og dramatiske brud.

Landskabet omkring Bovbjerg Fyr oplever I bedst på en tur til fods eller på cykel. I kan også opleve stedets historie på en vandretur langs klinten, hvor der er opsat informationstavler.

©️ Smutturen.dk

Priserne er således:

Voksne: 25,-

Børn: 10,-

 

Åbningstiderne svinger rigtig meget fra måned til måned.

Du kan få et overblik ved at klikke her

Ja, du kan købe lækkert madpakker med lækkert hjemmebagt brød, eller et stykke hjemmebag kage for eksempel.

Se menuen her

Find inspiration til Midtjylland

Brug vores guide til Midtjylland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det midtjyske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Oplevelser i Midtjylland

Begivenheder

Smagsoplevelser og spisesteder i Midtjylland

Overnatning i Midtjylland

Hent vores gratis app til Midtjylland (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *