Oplevelser i Midtjylland 2024

Midtjylland byder på alverdens oplevelser for hele familien, som tager udgangspunkt i historie og kultur i smukke omgivelser i form af den særpræget midtjyske natur. 

I denne guide finder du en masse tips og anbefalinger til oplevelser, som er særlig interessante, når du skal opleve Midtjylland. 

Leder du efter en bestemt by eller område i Midtjylland? Så hop til vores oversigt her

Tilbud på oplevelser lige nu

Selv-guidet byvandring

Street art walk i Aarhus

Frem til 2024 er Aarhus blevet 17 gavlmalerier rigere, der hver især symbolerer et af FNs 17 verdensmål. Gå turen med din telefon og få historierne bag værkerne.

Hovedattraktion for børn

Skandinavisk Dyrepark

Vil du opleve de fantastiske nordiske dyr, så kan du starte i Skandinavisk Dyrepark! Her kan du nemlig møde isbjørne, brunbjørne, ulve, havørne, hjorte og mange andre nordiske dyr.

Dyreparken findes midt i mellem Aarhus, Randers og Grenaa i hjertet af Djursland. Naturlige omgivelser er med til at skabe denne skønne attraktion.

© Skandinavisk Dyrepark

©VisitViborg ©Gert Skærlund

Gå-selv byvandring med din telefon

Historisk byvandring med din telefon

Oplev domkirkebyens tusindårige historie fortalt på denne selv-guidede byvandring på 2 km. 

Begivenheder i Herning

Oplev et væld af events i Herning Messecenter / Boxen

Der sker altid en masse spændende i Herning Messecenter (MCH) og Jyske Bank Boxen.

Få overblikket over kommende begivenheder og oplevelser – og køb billtter via knappen herunder.

Naturoplevelser og guidede ture

Vandreruter i den midtjyske natur

Midtjylland byder på et væld af alsidige vandreruter i den midtjyske natur – du kan både opleve det frodige og kuperet landskab og den jyske hede, som er meget kendetegnede for området. 

Vi har digitaliseret mange af dem, så du hele tiden kan se, hvor du er på ruterne, og samtidig få fortællinger om oplevelser undervejs.

Kunstoplevelse i naturen  

Gå på Den Uendelige Bro

Det populære udflugtsmål og kunstværk Den Uendelige Bro er beliggende ved Varna og Ballehage Strand syd for Aarhus. Der er masser af muligheder for aktiviteter ved kunstværket – I kan trække i badetøjet og hoppe i vandet, nyde udsigten til havet, skoven og stranden eller spadsere rundt og rundt i den evige cirkel. 

Få en guide til Den Uendelige Bro nedenfor. 

Naturoplevelse 

Stå på toppen af Himmelbjerget

Himmelbjerget er et af Danmark højeste punkter, og byder på en fantastisk udsigt over Søhøjlandet. Du kan sejle med hjuldamperen Hjejlen, som er en af verdens ældste hjuldampere, til foden af Himmelbjerget – og dernæst gå de sidste kilometer op til toppen. 

Få en guide til Himmelbjerget nedenfor. 

Danmarks hajcenter 

Tag på opdagelse i Kattegatcenteret

Kattegatcenteret i Grenaa byder på et væld af oplevelser både inde og ude – og de modige sjæle kan opleve centeret fra under vandoverfladen. Du kan møde Danmarks eneste sandtigerhaj, ro i kajak på ishavet eller beundre de nuttede sæler i Kattegatcenteret – Med over 200 forskellige arter af dyr er der nok at opleve. 
Afspil video

Troldejagt i naturen 

Find Stærke Storm

Vidste I, at der gemmer sig en af de ret så populære trolde af Thomas Dambo i Silkeborg? Gå på opdagelse ved området ved Ørnsø, og se om I er så heldig at møde Stærke Storm på jeres vej – han flytter sig i hvert fald ikke lige foreløbigt. 

Hovedattraktion for børn

Tag en tur i Randers Regnskov

I Randers Regnskov kan I for et kort øjeblik træde ind i den tropiske jungle og opleve fritlevende aber, leguaner og dovendyr – og I behøver ikke at tage længere væk end Randers i Midtjylland. Den tropiske oplevelse er fuldførst med det varme klima, lianer hængende ned fra loftet, store vandfald og fantastiske planter, som man ikke lige finder derhjemme i baghaven. Det er en heldagsudflugt at besøge det tropiske paradis i Randers – Så pak madpakken eller nyd et måltid mad i Regnskovscaféen. 

©VisitAarhus ©Randers Regnskov 

Gratis oplevelse 

Skovsnogen Artland

Godt gemt væk i en vestjysk skov finder I denne perle, som består af et kunstmuseum uden vægge og under åben himmel. Musset fungere som en surrealistisk mellem træer og de over 80 forskellige kunstinstallationer, og kan betegnes som en hybrid mellem et kunstgalleri og en naturlegeplads.

Få en guide til Skovsnogen Artland. 

Kvalitetssti og søbad

Besøg Silkeborgsøerne

Almind Sø nær Silkeborg er kendt for sine cirkelbroer, der kombinerer moderne design med naturens skønhed. Disse broer, som er både kunstneriske og funktionelle, tilbyder en unik udsigt over søen og landskabet. Området byder også på kvalitetsstien, en populær vandrerute, der inviterer til naturskønne gåture langs søens bred. Almind Sø er et perfekt sted for dem, der søger en fredfyldt oplevelse i naturen.

©VisitAarhus

Midtjyllands hovedstad 

Smut en tur til Aarhus

Oplev Danmarks anden største by Aarhus og få en storbyoplevelse, som du sent vil glemme. Byen byder på gastronomi, arkitektur og attraktioner af højeste kvalitet – og inviterer til enestående og mindeværdige oplevelser. 

Læg vejen forbi Aarhus og gå på opdagelse i de mange oplevelser, som byen har at byde på. Husk at pakke de gode vandresko, for du kommer til at ville opleve det hele. 

Oplevelsescenter for hele familien 

Naturkraft

Naturkraft er et storslået oplevelsescenter og naturpark for hele familien. Parken ligger i Ringkøbing, og den har åben året rundt. Glæd jer til vilde naturoplevelser både ude og inde – I får mulighed for at iagttage, udforske og forstå naturens vilde kræfter. 

Få en guide til jeres næste besøg hos oplevelsescenteret Naturkraft. 

Hovedattraktion for hele familien 

Besøg Djurs Sommerland

Uanset om I er alene afsted eller har børnene under armen, så er Djurs Sommerland den ultimative oplevelse, hvis man vil have en sjov oplevelse, som giver sus i maven. 

Djurs Sommerland er nordens største sommerland, og byder på 9 temalande, Danmarks største rutschebaner og ét kæmpe stort vandland med hele 60 forskellige forlystelser for hele familien. 

Pak en god picnickurv eller gå på opdagelse i de mange forskellige restauranter, som ligger i Sommerlandet. 

Udforsk mere af Midtjylland

…og få tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i vores lokale guides

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, spisesteder m.m. – Uanset om du er i Midtjylland eller et andet sted i Danmark. 

da_DK

Download vores gratis app

…og se hvad du kan opleve i nærheden af dig lige nu + meget mere…