Der findes mange flotte og spændende vandreruter i Midtjylland – og sikkert også nogle i nærheden af dig!
Vi har samlet en oversigt over de bedste vandreruter, så du nemt kan bevæge dig ud i den flotte natur og få de bedste oplevelser.
Hærvejen
Træd i fodsporene af vores forfædre og – oplev Danmarks ældste handelsrute, Hærvejen. Denne historiske vej strækker sig gennem smukke landskaber og byder på en unik rejse gennem tid og natur.
På Hærvejen kan du opleve den særlige atmosfære af eventyr og historie. Vandringen langs denne gamle handelsrute giver dig mulighed for at udforske landsbyer, skove, marker og åbne vidder. Nyd synet af historiske monumenter, gravhøje og kulturhistoriske seværdigheder, der vidner om fortidens rejser og begivenheder.
Mols Bjerge Stien er en 80 km lang vandretur i Nationalpark Mols Bjerge fordelt på 4 etaper á ca. 20 km hver. Vandreruten er certificeret Leading Quality Trails – Best of Europe, der vidner om, at denne rute er noget særligt, og et must, hvis du elsker at vandre og endnu ikke har gået på stien.
Den Genfundne Bro er en unik historie om en gammel jernbanebro, der blev gemt og glemt i en dæmning, men sidenhen blev fundet igen. Broen er et populært udflugtsmål, men hele området emmer med spændende historier, og derfor har vi lavet to ruter, som du kan følge, og få områdets spændende historie undervejs.
Denne premium rute på 15 km tager dig igennem flot vestjysk natur – både skov og klitter – og fører dig ud mod Vesterhavet. En fantastisk rute i enestående omgivelser!
Og det bedste af det hele:
Under turen vil du møde “Badesøen”, hvor du fint kan tage en dukkert!
Kløverstierne er et landsdækkende koncept, hvor der er skabt flere gode vandreruter i lokalområderne, så du kan komme ud og genopdage din hjemby – eller leje turister i andre byer. Og der er sikkert en nær dig!
Der er forskellige længder på ruterne, så der er noget for alle. Desuden er det muligt at både gå, cykle og endda køre med kørestol på nogle af ruterne!
Start ved Sletterhage fyr, fortsæt langs stranden og følg stien op ad kystklitten – helt op til Tyskertårnet – hvor du under hele rutens 6 km vil være omringet af naturskønne områder og fantastiske udsigter!
Og det bedste af det hele:
Fra juni til august vil Sletterhage fyr være åben, så du kan nyde udsigten helt oppe fra toppen af fyret!
Kom på vandring i Nordby Bakkers største og mest udprægede dal – eller skår som man kalder det på Samsø. Med dens 15 km kommer du vidt rundt i Nordby Bakker, og får oplevet meget af det naturskønne område.
Og ikke nok med at du bliver ført gennem hele dalen, så bliver du også ført helt ned til Samsø kyst!