Mortens Kro

Insitution på den aalborgensiske madscene

Bag Aalborgs travle shoppinggade Algade, ligger oasen Mølleå og i den finder du Mortens Kro. Her har Morten siden 1997 serveret mad i en klasse, som de færreste traditionelle kroer kan være med på.

Mens de fleste aalborgensiske restauranter den gang kæmpede om at servere den billigste 3-retters menu, hentede Morten Kok sine råvarer i den nordjyske natur og hos små lokale producenter – vel og mærke lang tid før Noma og Ny Nordisk gjorde det moderne.

I dag har Mortens Kro fået væsentlig mere konkurrence, for Aalborg har fået rigtig mange lækre gourmetrestauranter. Det får dog på ingen måde Mortens Kro til at gå i stå eller virke gammeldags. Se bare på smørrebrødet, der i disse år får sig en kæmpe renaissance. Det har Mortens Kro serveret siden 2013.

Netop ovenstående er med til at give et praj om, hvorfor Mortens Kro er en af de absolut bedste restauranter i Aalborg og Nordjylland. Og du behøves ikke tage vores ord for det, for har man bare set et par anmeldelser fra Nordjyske de seneste mange år, så har Mortens Kro altid været en af de få steder, der har kunnet prale med 6 ud af 6 gafler.

Danmarks Bedste Smørrebrød

Ophold

Der er mange, der ikke er klar over det, men det er faktisk muligt at nyde et ophold på Mortens Kro, da der på 2.salen er blevet indrettet moderne luksussuiter. Kombinér udsigten over Aalborg med klassen fra Mortens køkken og så har du opskriften på et Aalborg-ophold, der næppe går galt.

“Vi havde booket et gourmetophold med overnatning i een af kroens suiter. Allerede da vi trådte ind i suiten (som er en lækker lejlighed) var vi blæst bagover. Og det fortsatte da vi kom ned i restauranten nogle timer senere. Vi fik en 5 retters tasting menu med tilhørende vinmenu. Vi valgte at købe ost også. Alt smagte fantastisk. Og var lavet med perfektion. Jeg kan ikke sådan lige gengive hvad vi fik. Men der var rigeligt. Også af vinen. Men se billederne – de taler for sig selv. Betjeningen var høflig, nærværende, sjov, indlevende – med andre ord perfekt. Fruen var blevet forbrændt på armene, da vi kørte hertil i sommerbilen. Vi spurgte om de havde noget creme. Det havde de ikke. Men tjeneren sendte et bud til Føtex efter noget aftersun. Det er sgu god stil. Akustikken i kro lokalet (det er en mild nordjysk underdrivelse at kalde det en kro – det er en top restaurant) er super god. Indretningen er dekadent på den fede måde. Der er ingen tvivl om, at Mortens Kro er noget helt ekseptionelt. Og til prisen er det det hele værd. Man kan godt mærke, at pengene rækker lidt længere i Nordjylland end i Aarhus. De bedste anbefalinger herfra.

Morgenmaden dagen efter blev serveret i suiten. Super lækker afslutning på et forkælelsesdøgn.”

Anmelder på TripAdvisor

OpdagDanmarks tips til Mortens Kro

  • Det er ikke alle, der ved det, men Mortens Kro serverer smørrebrød til frokost, som kun få andre kan gøre det (de ved, hvor du ikke kan lave det lige så godt selv). En af de bedste frokoster i Aalborg, hvis du spørger os.
  • Der er heller ikke mange, der ved, at Mortens Kro har luksussuiter oven på restauranten, som du kan booke til lækre gourmetophold. Disse har vi dog ikke prøvet endnu.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *