Vestre Fjordpark

Topmoderne friluftsbad med gratis adgang

Vestre Fjordpark er et nyt og stort rekreativt område i den vestlige del af Aalborg. Her er det særlig populært at tage ungerne med ud og bade, nyde naturen tæt ved fjorden eller sejle i kajak, spille bold og måske tage en af forhindringsbanerne. Efter at have solet og boltret jer, kan I nyde en is i Café Salt eller indtage et lækkert måltid blandt de mange indbydende madboder hos Aalborg Streefood lige ved friluftsbadet.

Benyt de overdækkede borde/bænke i ankomstområdet eller de øvrige fritstående borde/bænke i hele området. Prøv Tarzanbanen. Nyd også udsigten fra det 15 m høje skulpturelle tårn, skabt af kunstneren Thomas FOS Poulsen.

For at sikre alle en rigtig god oplevelse, er der følgende ordens- og sikkerhedsregler:

  • Ophold og badning sker på eget ansvar, hvilket betyder, at du selv har ansvaret for din og dine børns sikkerhed.
  • Badning frarådes, når der ikke er livredder til stede.
  • Hjertestarter og redningsfaciliteter findes på væggen ved Livredderhuset.
  • Placer venligst cykler i stativerne. Cykling, boldspil o. lign. er ikke tilladt på badebroer og trædæk.
  • Anlæg og bassiner kan i kortere perioder være udlånt til arrangementer.
  • Husk altid at føre din hund i snor.
  • Hjælp med at holde området rent. Benyt affaldsstationer ved udgange – også til hundens efterladenskaber.
  • Rygning og anvendelse af grill ved bygninger og på trædæk er ikke tilladt. Der henvises til grillområderne ved Fjordhuset og Skoven.
  • Brug af åben ild kun tilladt på bålplads.
  • Du må færdes overalt døgnet rundt. Overnatning er dog ikke tilladt. Området er videoovervåget.

Flere tips til Aalborg?

Brug vores guide til Aalborg, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til store og små oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i Nordens Paris.

Oplevelser i Aalborg

Oplevelser for børn i Nordjylland 

Begivenheder i Aalborg 

Smagsoplevelser og spisesteder i Aalborg

Overnatning i Aalborg

Hent vores gratis app til Aalborg (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skydebanevej 14
Aalborg 9000 DK
Find vej med Google Maps

Åbningstider

Vestre Fjordpark har gratis adgang døgnet rundt. Når livredderflaget er hejst, er der livreddere til stede i flg. tidsrum: I perioden 25/5-18/8: Kl. 10.00-19.00 I perioden 19/8-25/8: Kl. 12.00-18.00