Nationalpark Thy

Danmarks første nationalpark

Nationalpark Thy er den første nationalpark i Danmark og rummer fantastiske oplevelser for både store og små. Nationalparken strækker sig fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Området er 244 km2 og byder på klitplantager, den smukke kyststrækning, gode lokale råvarer og forskellige seværdigheder, som Lodbjerg fyr, Stenbjerg Landingsplads og meget mere.

Der er nogle få områder med adgangsforbud, men det meste af parken er åben for besøgende. Der er rig mulighed for vandreture i den skønne natur, samt mulighed for overnatning på de forskellige shelter- og teltpladser i området.

I nationalparkens logo kan du se natur, vand og to traner. Tranen er udvalgt til parkens logo, da den største bestand af traner yngler netop her og derfor er et populært syn i området. Det er typisk i marts og april hvor besøgende kan få et glimt af tranen i det smukke landskab. Udover tranen, er det muligt at få synet af eksempelvis krondyr, havørne og den spættede sæl i og omkring nationalparken.

Lodbjerg Fyr

lodbjerg fyr i nationalpark thy

Lodbjerg fyr er bestemt et besøg værd. Det smukke fyr blev bygget helt tilbage i 1884 og blev restaureret i 2019. Det er 35 meter højt og besøgende kan, for den sølle pris af 30 kr., gå en tur op i fyret, hvor der både er udsigt til den omkringliggende natur og vestkysten. 

Det er muligt at køre hele vejen op til fyrtårnet og her er både parkeringsmuligheder, kaffestue, toiletfaciliteter, en shelterplads, og et smukt gammelt hønsehus. Mange vandreruter starter samtidig herfra, og der vil også være mulighed for at få hjælp og vejledning til de forskellige ruter. 

 

 

Andre seværdigheder i NationalPark Thy

Stenbjerg Landingsplads – Fine gamle redskabshuse og en redningsstation som dateres tilbage til 1931. Den er i dag fredet og rummer en udstilling om det daværende redningsvæsen.

Klitmøller – Klitmøller bliver også refereret til som ‘Cold Hawaii’ grundet de gode strøm- og vindforhold som gør stedet ideelt for surfing. Udover den spændende surfkultur, byder området også på smukke plantager og klitter samt diverse ruter for de vandreglade.

Bunkermuseum Hanstholm – Vestkysten er præget af den tyske besættelse i 2. Verdenskrig. Bunkermuseum Hanstholm giver et indblik i besættelsen samt soldaternes og indbyggernes liv under krigen. 

Isbjerg – Isbjerget er det højeste punkt i Hanstholm Vildtreservat. Punktet ligger nemlig 56 meter over havets overflade og er derfor et særligt syn for besøgende. Området omkring isbjerget er et af de områder hvor besøgende ikke har ubegrænset adgang, da det er et særligt ynglested for nogle specifikke fuglearter. Dyrelivet lever derfor i bedste velgående i dette reservat og det er en oplevelse værd. 

1 anmeldelse

  1. Nationalpark THy

    Elsker ture i nationalpark Thy , om det er langs hav eller fint inde i skoven ja det et lige meget vores natur er bare så skøn. I byen Nors er der noget der hedder isbjerget hvor man kan se mile vidt bestemt en oplevelse vær . Der er også et rigt dyreliv sf rådyr og fugle så en tur til Thy er hivet godt ud. Man kan gå langs vandet og se mange af stederne Olsen banden i Jylland er optaget (strækning Vigsø -Hanstholm)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stenbjergvej
Snedsted 7752 DK
Find vej med Google Maps