Marstal Camping

Fyns Bedste Campingplads 2023
Rosette-fyns-bedste-campingplads-2023

Hvert år kårer OpdagDanmark landets bedste campingpladser, og i 2023 gik titlen som Fyns Bedste Campingplads til Marstal Camping på Ærø. Men hvorfor blev det netop denne campingplads, der løb med titlen? Det har vi kigget nærmere på.

Nye kræfter og ideer

Bag Marstal Camping står en dedikeret familie, der valgte at forfølge en drøm. Andreas, Mette og deres børn Alma, Rosa og Gustav forlod deres trygge rammer i Roskilde for at overtage og forvandle denne campingplads til deres bud på et dejligt sted at campere. og med en kombination af professionel erfaring og en passion for gæstfrihed, har de skabt et sted, hvor hver gæst føler sig utrolig godt tilpas, jævnfør denne anmeldelse på Google:

"Velholdt og veldrevet plads med pæne faciliteter. Ikke langt fra by og strand. Nabo til hundeskov så vovses behov også bliver tilgodeset. Var på et særligt område for små telte som havde borde og bænke samt lå tæt på fælleskøkkenet. Godt tænkt. Stedet får mine bedste anbefalinger."

Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed

Marstal Camping er heller ikke bare en hvilken som helst campingplads. Den ligger i hjertet af skipperbyen Marstal, kun 100 meter fra stranden og i gåafstand til byens charmerende gader og havn. Dette giver gæsterne en unik mulighed for at kombinere naturoplevelser med byliv i en og samme ferie.

Faciliteter der skiller sig ud

Udover den fantastiske beliggenhed, har Marstal Camping også investeret i faciliteter, der sikrer, at gæsternes ophold er komfortabelt og mindeværdigt. Fra en hyggelig café, der serverer frisk baristakaffe, til pæne sanitetsfaciliteter og et opholdsrum, hvor gæster kan slappe af – alt er tænkt på.

"Vi boede i deres utrolig smukke og charmerende glampinghytte. Både hytten og alle campingpladsens faciliteter var super rene, pæne og vedligeholde. Der var alt hvad hjertet begære og ikke en finger at sætte på det. Skøn beliggenhed, men kort gå gang til havet. Sjældent har vi mødt så søde, imødekommende, hjælpsomme og servicemindet værter! Vi kommer helt sikkert igen. Kan klart anbefales!"

Skulle du have lyst til at læs mere om Marstal Camping og booke ophold, kan du læse mere på deres hjemmeside:

2 anmeldelser

  1. Tæt på alt der handler om ferie

    På Marstal Camping sænker skuldrene sig og man hører en fuglekvidren, som fortæller at her er rart at være.
    Lille, stille og rolig plads med fine faciliteter.
    Dejlige værter og lækker kaffe

  2. Absolut fint sted

    Vi var der sidste år med campingvogn og 2 små hunde. Vi burde hav fået en plads, uden for meget trafik, af mennesker med hunde,da min ene gøede af alt og alle desværre, så nå vi kommer igen, tænker vi at skulle ligge lidt mere afsondret, især for dem der gik forbi, med fine afrettede hunde. Undskyld! Men et dejligt sted og hundeskoven var helt perfekt til mine hunde. Fine badeforhold. Og roligt

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *