Grønninghoved Strand Camping

Danmarks Bedste Campingplads 2023
Rosette-2023-danmarks-bedste-campingplads

Grønninghoved Strand Camping har altid været et populært valg for campingentusiaster, men i 2023 blev det mere end almindeligt tydeligt, da tusindvis af glade campinggæster stemte pladsen ind som Danmarks Bedste Campingplads 2023.

Vi tog forbi campingpladsen for at overrække diplomet og for at kigge nærmere på, hvad der gør denne plads speciel.

grønninghoved strand camping modtager diplom for landets bedste campingplads 2023

Du kan med fordel starte med dette lille indblik i campingpladsen med denne præsentationsvideo:

Afspil video om video grønninghoved

Nye ejere og ny energi

Pladsen er ejet af Lasse og Anna, som sammen med deres dedikerede medarbejdere, sætter en meget stor ære i, at campingpladsen er drevet ordentligt og med fokus på detaljen. Derudover er synlighed og det at være til stede sammen med campisterne en meget stor del af DNA´et på Grønninghoved Strand Camping. Og dette mærkes, når man spørger gæsterne på pladsen, der alle betoner det store engagement fra Lasse, Anne og resten af personalet. Og det leder os videre til næste afsnit…

Mange aktiviteter for børn og voksne

Noget af det, snakken også hurtigt falder på, når man spørger gæsterne, hvordan Grønninghoved kan blive Danmarks Bedste Campingplads, er evnen til at aktivere gæsterne. Her er nemlig altid masser af aktivieteter og arrangmenter for både børn og voksne, så man ikke keder sig.

Eksempelvis er der på dagen, hvor vi kigger forbi, indbudt til champagne og kransekage ifm. overrækkelsen, og det mens der er “late night pool party” for alle børnene og efter der har været besøg af en lokal foodtruck. Og ellers er aktiviteter som snobrødsbagning, fodboldturneringer, vinsmagninger og livemusik på terrassen tilbagevendende aktiviteter.

Derudover er der lige kommet helt ny legeplads til de 0-6 årige, og en ny multibane med bander og kunstgræs blev også indviet i 2023, og det viser, at man hele tiden anstrenger for at gøre pladsen indbydende.

Alt sammen noget, der gør, at man aldrig keder sig hverken som voksen eller barn.

Beliggenhed og naturens skønhed

Grønninghoved Strand Camping er beliggende i en gammel, charmerende frugtplantage og er en 4-stjernet campingplads. Den ligger smukt ud til Østkystens børnevenlige strand ved Lillebælt, og dens placering tæt ved Kolding, Fyn og Sønderjylland gør den til et ideelt udgangspunkt for dagsture i regionen.

..Og det, som gæsterne også fremhæver, er campingpladsens unikke beliggenhed mellem skov og strand. Den børnevenlige strand, det rolige vand og den hyggelige badebro danner den perfekte ramme for en skøn badeferie.

pladsen set mod stranden

Overnatning for alle

strandvejshytte
Udsigten fra en af de nye Strandvejshytter

Det er på ingen måde nødvendigt at have en campingvogn for at kunne bo på Grønninghoved.

I 2023 introducerede campingpladsen fx. 9 nye luksushytter – Lillebælts- og Strandvejshytter – som tilbyder komfortabel indkvartering til jer, der hellere vil bo i hytte frem for campingvogn.

Planer for 2024

Og da vi taler med Lasse og Anna om, hvad der er i vente, så er det største udviklingsprojekt, at tennisbanen nedlægges og i stedet bygges et stor orangeri med køkken og ophold, udendørs opvaskeområde med havudsigt til Lillebælt, samt et Beach område til hygge i solen.

Det skal blive spændende at følge med i udviklingen. Skulle du have lyst til at følge med eller booke ophold på Danmarks Bedste Campingplads 2023, så kan du læse mere her:

3 anmeldelser

  1. Skøn plads

    Skøn plads jeg er kommet der helt fra midt i 1970erne da der var frugtplantage det har været sjovt at se udviklingen frem til idag vh Else Rasmussen

  2. Fin plads

    Det er sandt, de laver rigtig mange aktiviteter for deres campister. Desværre er vi ikke gode til at gøre brug af det, men det kan Anne og Lasse jo ikke gøre for

  3. Rigtig skøn plads i skønne omgivelse

    rigtig skøn plads med alt hvad hjertet begærer alt er pænt og rent med flotte faciliteter en plads der skal opleves

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *