Bjergsted Bakker
Bjergsted Bakker er et af de få steder på Sjælland, hvor man kan se bakketoppe rejse sig fra flade sletter. Fra enkelte bakketoppe er der udsigt over Saltbæk Vig, Sejerøbugten og Storebælt.
Det højeste punkt i Bjergsted Bakker er 87 meter over havets overflade og kaldes Weinreichs høj. Fra dette punkt er der udsigt til havet. Andre steder i området er bakkerne dækket af skov, så bakketoppene ikke virker nær så markante. I dalen mellem bakkerne kan I fra stierne se indhegninger med hjorte. Hvis I er heldige, kan I også få et glimt af en havørn i området omkring Skarresø. Et par havørne har nemlig bygget rede i den vestlige ende af søen siden 2003.
I Bjergsted Bakker løber flere stier. Det er oplagt at begynde en vandretur gennem området fra midten af Bjergsted by, hvor der ligger en parkeringsplads.
©️ Smutturen.dk
Flere tips til Sjælland?
Brug vores guide til Sjælland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det sjællandske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.
Skøn tur
Skøn tur med varieret terræn
En god tur
Skiltningen er elendig ja, men turen er skøn. Mange steder, hvor man bliver overrasket og betaget af naturens skønhed.
Bliv væk
Generelt dårlig skiltning, både hvad angår parkering og stier.
Ikke et besøg værd.
Stier tilgroede med brændenælder.
Flere af stierne der er smalle er helt tilgroede med brændenælder, og der er ingen skiltning der angiver nogle parkerings pladser.
Ikke værd at køre efter
Ikke værd at køre til – vandresti groet helt til