Alrø

Uspoleret natur i Horsens Fjord

Den lille ø Alrø ligger i Horsens Fjord og byder på uspoleret natur, vandaktiviteter og historier fra stenalderen. Øen er meget flad og åben, så I har fine udsigter over dyrkede marker hele vejen til øens kyster.

Langs dæmningen til Alrø er der året rundt gode muligheder for at opleve et rigt fugleliv. Kort efter I har nået øen, kan I mod syd se Pollerne, som ligner små øde øer. Pollerne er tilgroede sandbanker og et vigtigt yngleområde for fuglelivet. Ud over fugle kan I være heldige at se marsvin og sæler i vandene omkring Alrø om sommeren. Og med lidt held og gode øjne kan I finde gamle stenalderredskaber fra øens tidligste beboere i strandkanten i øens sydlige ende.

På øens højeste punkt ligger Alrø Kirke 14 meter over havets overflade og tilbyder en smuk udsigt over fjorden. Som en sjov info har den danske forfatter Morten Korch boet på øen, og derfor kan man både finde Alrøs Bakkegård og Møllegård i hans fortællinger.

Hvis I er interesserede i at fiske, er der gode muligheder på nordsiden af øen. Eller I kan gøre fiskerne selskab på vandet i kajak eller båd. Er I mere til wind- og kitesurfing skal I tage mod øens sydside, der byder på gode forhold. Alrø kan nås med bil, hvis I kører ad øens lange dæmning, eller I kan tage færgen om sommeren fra Snaptun.

©️ Smutturen.dk

FAQ om Alrø

Man kan køre til øen med bil, og ellers kan man tage færgen om sommeren fra Snaptun.

Der er gode fiskemuligheder på nordsiden af øen, og ellers byder øens sydside på gode forhold til wind- og kitesurfing.

Øen er overordnet meget flad, og det højeste punkt på øen er Alrø Kirke som ligger 14 meter over havets overflade.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *