Aalborg Zoo

Hyggelig zoo med oplevelser for hele familien

Aalborg Zoo er en af Danmarks mindste men også hyggeligste zoologiske haver. Parken ligger ganske centralt i byen og hele familien får her et spændende indblik i dyrenes verden.

Få info om:

Den zoologiske have beliggende i Aalborg er en af Danmarks største attraktioner og et sikkert hit blandt børnefamilier. Den store popularitet ses blandt andet på det store antal af solgte årskort, samt det faktum, at den zoologiske have ligger i top 25, når vi ser på Danmarks mest besøgte attraktioner. Er du i Aalborg, og kan lide dyr, så er et besøg her et must at prøve.

Stedet byder på en lille, hyggelig have med oplevelser for hele familien. Overalt i haven er der små oaser med grønne områder, hvor man kan nyde det rige dyreliv.

Afspil video

Særlige aktiviteter

Der er rigtig mange grunde til at komme igen og igen, og der er forskellige aktiviteter, særudstillinger og arrangementer året rundt, som kan underholde og gøre både børn og voksne kloge på verdens natur og dyreliv.

julepynt

Jul i Aalborg Zoo 2022

Afspil video

Siden 2019 har der været holdt Jul i Zoo, hvor dørene slås op for en spektakulær udsmykning af parken. En yderst populær tradition er blevet skabt med magiske lyslandskaber og tusindvis af julelys, som gæsterne kan følge og beundre gennem deres tur rundt i haven.

Jul i Zoo er en helt anderledes måde at opleve zoo på, hvor mørket og de smukke lys er mere i fokus end dyrene.

I 2020 hittede dyreparken med deres julemanden i snowglobe, en meget corona-venlig måde at lade børnene hilse på julemanden. Det tiltag gik viralt på medier verden over. I 2021 var det særlige, at du kunne opleve Dino in the Dark – en juleudgave af parkens dinosaurudstilling og i 2022 er årets tema “Et Eventyr fra Nordpolen”, hvor børnene især kan glæde sig til at møde den smukke Isdronning, den herlige, hyggelige Elnis og selvfølgelig verdens rareste Julemand, der har sit helt eget eventyrlige univers på Zoofariscenen.

De mange hyggelige juleboder med skønne julegodter og gode gaveidéer er åbne fra kl. 15, og du kan desuden booke en lækker julebuffet i Spisehuset Skovbakken.

Se hele juleprogrammet og book bord her:

Nyhed 2022: Nyt Orangutang anlæg

Årets store nyhed i Aalborg Zoo finder man hos orangutangerne, hvor anlægget blev taget i brug sidst i juni. Anlægget vil være hjemsted for Danmarks eneste Borneo-orangutanger, og huser nu Ruti og Pal, et par orangutanger fra hhv. Ungarn og Spanien, som skal være avlspar fremover. De deler anlægget med de skønne asiatiske dværgoddere, og de to arter har beriger hinandens adfærd rigtig meget.

Extinction - tør du være med?

små dinoer

Igen i 2021 kan du opleve den spektakulære dinosaurudstilling, som fortæller historien om, hvordan dinosaurerne har udviklet sig gennem millioner af år.

Under vores eget besøg gik vi på opdagelse blandt de brølende, livagtige kæmper, som alle var i naturlig størrelse. Dette imponerede virkelig ungerne.

Unikke dyreoplevelser, helt tæt på

Gå en tur på den imponerende gangbro, som giver et unikt udsyn til løve- og tiger anlægget, og kom helt tæt på når de majestætiske rovdyr bliver fodret i deres indendørs anlæg. Træd ind af lågen til de søde geder, som altid er klar på at blive kælet for, og oplev på tætteste hold de flotte lyserøde flamingoer. 

krokodille

Savannen er kommet til midten af Aalborg, og her kan du blandt andet komme tæt på verdens højeste dyr – giraffen.  

giraf

På Savannen er der i 2020 etableret gangbro, så børnene kan komme i øjenhøjde med girafferne.

Arrangementer og aktiviteter for store og små

Haven tilbyder et hav af aktiviteter og attraktioner for hele familien året rundt. I midten af haven finder du en stor legeplads med blandt andet gynger, klatretårn og rutsjebaner.

Zoofariscenen, som ligger ved siden af legepladsen, kan du opleve trænede dyr og spændende fortællinger om dyrenes forunderlige verden. Hver dag er det desuden muligt at komme helt tæt på, når havens mange dyr skal fodres.

Aalborg Zoos Facebook kan du desuden se, hvad der sket netop nu af særlige arrangementr m.m.

I tråd med dinosaur-særudstillingen kan man også grave efter fossiler i den store sandkasse, hvor der både gemmer sig knogler og æg fra de storslåede dinosaurer.  

dinosaur knogle

Priser

Herunder kan se se Aalborg Zoos priser, rabatter og fordele ved årskort.

Priserne for entré varierer alt efter sæson, så du får det bedste indblik i priserne for de dage, du vil besøge parken, ved at klikke ind på prisoversigten her:

Rabatter

  • Der gives 20 % rabat til grupper på 20+
  • Juleaftensdag d. 24. december har der siden 2009 været åbent kl. 10-13 med gratis entre(!), sponsoreret af Aalborg Zoo og Nordjyske Medier

Årskort

Hvis du køber årskort, kan du besøge parken på ofte du lyster. Det giver også et gratis besøg i f.eks. Ree Park på Djursland, Odense Zoo og Givskud Zoo, rabatter i andre attraktioner samt en masse andre fordele og oplevelser.

Åbningstider

Noget af det, der gør sæsonkort særligt populært blandt gæster, er at du kan besøge parken året rundt. Aalborg Zoo åbningstider er som følger:

Åbent hver dag fra kl. 10:00

(Kun med undtagelse af 31. december og 1. januar).

Muligheder for parkering

Det er ganske gratis at parkere ved haven. Der er parkeringspladser til mere end 800 biler udenfor indgangen til haven samt i området rundt om. Der er højest 500 meter til haven fra de parkeringspladser der ligger længst væk.

Hvad siger gæsterne?

Ofte stillede spørgsmål

Herunder har vi samlet en liste over alle de tænkelige spørgsmål, vi har fået af gæster – og som vi ellers kan komme i tanke om.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål herunder, er du meget velkommen til at skrive til os på info@opdagdanmark.dk

Der er åbent hver eneste dag fra kl 10. Parken er dog helt lukket 31. december og 1. januar.

Ja det er der. Der er blevet gjort meget ud af at gøre haven nem at færdes i for alle. Det er muligt at låne en gratis kørestol ved personalet i indgangen.

Ja. Hunde er velkomne, så længe de er i snor og ikke generer zoo-dyrene og de øvrige gæster. Bemærk at det ikke er i alle dyrehuse, at hunde må medbringes. Dette er afmærket på de enkelte huse.

Der er gratis parkering til mere end 800 biler i området omkring hovedindgangen og selve haven. 

Når du køber et årskort, kan du besøge parken lige så ofte, du vil, fra den dag, du køber kortet, og ét år frem.

8 hektar, hvilket gør Aalborg Zoo til en af de mindste dyreparker i Danmark.

På årsbasis har den zoologiske have i Aalborg ca. 400.000 gæster, hvilket gør attraktionen til en af Danmarks største attraktioner

3 anmeldelser

  1. Godt sted

    Giv rabat til folkepensionister

  2. great experience

    good

  3. Top hyggelig zoo

    Vi har en rigtig hyggelig Zoo her i Aalborg, fyldt med en masse forskellige interessante dyr – de ka opleves både inde og ude. En tur med toget haven rundt er en mulighed… optræden flere gange dagligt på store scene er ret underholdende for små & store børn. Mad er man meget velkommen til at medbringe… alternativt kan det købes 4 steder i haven af forskellig art. Som noget nyt kan børnene boltre sig på den store legeplads der er forbundet til skoven bag zoo via en lang tovbane der bevæger sig tværs over parkeringspladsen og op i trækronerne. Besøget kan rundes af i den store kiosk ved indgang/udgang og måske det ku blive til f. eks et tøjdyr til at hygge sig med på hjemturen.

Skriv en kommentar til Niels Thomsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.