Spøttrup Borg

En ægte middelalderborg

Spøttrup borg er omgivet af volde der ligger smukt i landskabet, ud til Spøttrup sø.

Tag på opdagelse i en ægte middelalderborg

Der er også forskellige begivenheder i løbet af året. I Efterårsferien kan du for eksempel få dig en gyselig oplevelse, med spøgelser som omdrejningspunkt!

Middelalderborgen

Hvis udsigten ikke er nok, så er Spøttrup borg faktisk også det nærmeste du kommer på at opleve en rigtig, og godt bevaret, middelalderborg i Danmark.

Borgen har gennem tiderne formået at holde fjender ude, og derfor aldrig blevet indtaget. Voldene omkring borgen er en god del af grunden til dette.

Borgens udstillinger

Du kan gå på opdagelse i en ægte borg med voldgrave, samt borgtårn, riddersal, og alt det der er med til at skabe en ægte borg. Borgen er møbleret med inventar fra den første halvdel af 1700-tallet.

I velkomstbygningen har du mulighed for at opleve en udstilling om Spøttrup borgs historie. Der er især fokus på biskop Jørgen Friis, der byggede borgen færdig i 1520’erne. En tid med borgerkrig, hvor kampen om både trone og tro rasede.

 

Lægeurtehaven

Området omkring Spøttrup borg er som nævnt smukt, og dertil hører også haveanlægget, som er inspireret af middelalderen og Renæssancen.

Der er bl.a. en lægeurtehave med over 250 planter til at kunne lave medicin af. Det er planter som man i middelalderen troede på havde helbredende effekt.

Begivenheder året rundt

Borgen byder på en masse begivenheder i løbet af året, heriblandt rundvisninger på Spøttrup borg, ferieaktiviteter, markeder, og endda levendegørelse, hvor det virkelig føles som en rejser tilbage til middelalderen!

Åbningstider og priser

Du finder informationer om både åbningstider og priser her:
Spøttrup Borg – åbningstider og priser

1 anmeldelse

  1. En herlig tid

    Der er sket ændringer. Billeder af Borgen, viser behov for facadebehandling. Jeg kom der meget i fyrrene, hvor vi besøgte Torp ( eller var det Toft ). De boede privat i sydfløjen. Vi kom i parken øst for, hver gang der var gymnastikopvisning. Søen fandtes ikke. Men åens vand kunne om vinteren løbe over og danne en lille sø, som vi løb på skøjter på. Efter salg af Spøttrup Gartneri – flyttede i midlertidigt ( til nyt sted var klar ) til Strømhuset, der lå overfor Borgen – ude ved vandet. En herlig til. Fangede mange ål i åen – og krabber ved stranden. Ja en dejlig egn – og tid.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *