Designmuseum Danmark

Er en oplevelse for dig der går op i kunsthåndværk og dansk design.

Du kommer forbi 3 vigtige danske design skikkelser, i form af Poul Henningsen, Kaare Klint og Arne Jacobsen. Disse er tre unikke skikkelser inden for dansk design, der har præget deres egen samtids og ikke mindst eftertidens holdning til dansk design.

Safaristolen, PH-lamperne og Arne Jacobsens stol, ægget, er nogle af eksemplerne på designklassikere der har præget den danske design historie.

Verdens stilhistorie

Moderne kunsthåndværk og design er omdrejningspunkt for museets indhold. Det rummer samlinger af både europæisk men også asiatisk kunsthåndværk og kunstindustri. Derfor kommer er på en enestående rejse gennem stilhistorien på tværs af hele verden.

Udover den permanente udstilling, viser museet også skiftende særudstillinger. I forbindelse med museet ligger udstillingsrummet Officinet, hvor udvalgte danske kunsthåndværkere udstiller deres værker.

Efter turen i museet

Du kan slutte turen i museet af med at besøge butikken, eller caféen, som er indrettet med dansk design og brugskunst. Om sommeren er der servering i den smukke grønnegård.

Museet var desuden engang Danmarks første offentlige hospital, hvor bl.a. Søren Kierkegaard i 1855 blev indlagt og døde.

Åbningstider og priser

Du finder museets åbningstider og priser her:
Designmuseum Danmark – åbningstider og priser

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *