Vesterports Bageri

Danmarks Bedste Bageri 2021

Vesterports Bageri i Faaborg er et yderst populært bageri på Fyn, som folk kører langt efter. Specialiteten hedder brunsviger, men spørger du kunderne, er det alt mellem brød og kager, de kører efter.

I 2021 kom bageriet på vores kort over landets bedste oplevelser, da loyale kunder fra nær og fjern stemte dem til tops og gjorde det familieejede bageri til Danmarks Bedste Bageri 2021.

Familieejet siden 1966

Succesen for Vesterports Bageri er på ingen måde ny. Familien Brøndum har bageriet på Vestergade 6 i Fåborg siden 13. december 1966, hvor Frits Brøndum overtog bageriet. 

I dag er det dog sønnen Brian Brøndum, der står for den daglige drift af bageriet, mens hans hustru Anette Brøndum passer butikken.

Sønnen Anders er også fulgt i familiens fodspor, og er i dag ansat i bageriet med en drøm om en at tage over efter sin far.

Fyns Bedste Brunsviger

“Brun farin, smør og kærlighed”. Sådan udlagde Brian opskriften på sin brunsviger, da TV 2 Fyn i 2017 gav Vesterports Bageri titlen som Fyns Bedste Brunsviger, og besøger du bageriet den dag i dag, står selvsamme opskrift på personalets uniform.

Det er næppe den komplette opskrift på Fyns Bedste Brunsviger, og spørger du Brian til opskriften på remoncen, er den ikke heller ikke til at få ud af ham.

Derfor er der ikke andet for, end at lægge vejen forbi Vesterports Bageri, hvis du vil have smagen af den brunsviger, mange kører langt efter på Fyn.

4 anmeldelser

  1. Fantastisk

    Vi køre gerne on omvej hjem få at få brød med hjem fra jer og besøger også meget gerne jeres skønne cafe

  2. En oase i Fasborg

    Det er ikke blot et bageri og konditori, men en herlig oase i Faaborg når man besøger byen. Resten af danske bageri kan lære meget.

  3. Så fristende

    Vi er heldige at vi i Faaborg har Vesterports Bageri, der bare er for fristende at gå forbi …
    det bedste at medbringe til familie udenfor Fyn er deres berømte brunsviger
    Og så er servicen og den gode stemning i top
    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

  4. Fantastisk bager

    Altid sød og venlig betjening , det lækreste brød og kager

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vestergade 6
Faaborg 5600 DK
Find vej med Google Maps