Vandreruter på Bornholm 2024

Der findes mange oplevelsesrige vandreruter på Solskinsøen – og sikkert også nogle i nærheden af dig!

Vi har samlet en oversigt over de bedste vandreruter på Bornholm, så du nemt kan bevæge dig ud i den flotte natur og få de bedste oplevelser.

Du får:

Korte vandreture (2 - 10 km)

2 km 

Døndalen

Tag på vandretur til Danmarks største vandfald!
De stejle klipper, det brusende vandfald og den artsrige skov er et usædvanligt stykke af den danske natur – og bestemt et syn man skal se. Særlig anbefaler man at gå turen om foråret, lige inden løvspring, hvor skovbunden vil være dækket af smukke anemoner, og den karakteristiske duft af ramsløg fylder forårsluften.

På ruten er der 3 stier at vælge imellem:

De er alle 2 km, og der er noget forskelligt at se på alle stier. Udover vandfaldet kan du bl.a. se udkigspunktet Amtmandsstenen og Allingebanen!

3 km – 5 km – 6 km 

Paradisbakkerne

Paradisbakkerne er et af de smukkeste områder på Bornholm. Her kan du besøge Rokkestenen, Fjeldstauan og søen på alle områdets 3 ruter, som er henholdvis 3 km, 5 km og 6,5 km.

Men du oplever selvfølgelig ikke det samme på alle ruter:

Spredt ud på ruterne, kan du bl.a. komme ud og se Majdal – bakkernes bredeste dal, Grydesøen, Troldstauarna og meget mere – en god oplevelse uanset hvilken rute du vælger.

4 km 

Svinemosen

Den 4 km lange vandretur i den sydøstlige del af skoven, Almindingen, er en speciel tur. Ikke nok med at ruten byder på skønne naturområder, så har du også en chance for at møde en europæisk bison! 

Hvornår skal du tage turen rundt om Svinemosen:

Det anbefales at tage turen om mosen – hvis du gerne vil se en bison – om morgenen eller aftenen, da de er mest aktive i dette tidsrum. Husk dog at holde afstand til dyrene!

6 km 

Hammerknuden rundt

Denne 6 km lange vandrerute er en af Bornholms mest populære ruter. Ikke nok med at du kommer omkring skønne naturområder, så vil du også møde Salomoms Kapel, som er en kirkeruin fra 1300-tallet. Derudover kommer du også ud på øens nordligste punkt Hammerodde!

Men hold øje med vinden:

Vinden er meget stærk på Hammeren, så det anbefales at gå i den retning, som vinden blæser. Det vil sige, at når der er vestenvind, bør du vandre med uret, og når der er østenvind, bør du vandre mod uret.

6 km 

Dueodde rundt

Vandreturen på 6 km er en særlig oplevelse for vandrere. Turen starter i sandet i de kæmpestore klitter, til Dueodde Fyrtårn – Nordeuropas højste fyrtårn – og hen til krigstidens gamle bunkere i Dueodde fyrreskov. En spændende oplevelse for enhver!

Og naturen skuffer selvfølgelig heller ikke:

Her kan du nyde den åbne udsigt over havet og fyrreskovens grønne arealer, når du går til Bornholms sydligste punkt.

 

Lange ture (20+ km)

67 km 

Højlyngsstien

Højlyngsstien strækker sig over 67 kilometer og er en fantastisk vandrerute, der fører dig på tværs af Bornholm og gennem nogle af øens mest betagende naturområder. Ruten tager dig gennem Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne, hvor du vil opleve den gamle højlyng, hvor klipperne rejser sig majestætisk og hvor bønderne engang græssede deres dyr. Selvom store dele af den gamle højlyng nu er dækket af skov, er det stadig her, at nogle af Bornholms mest dyrebare naturskatte findes.

120 km 

Gines Minde til Vang

Gå langs Bornholms smukke kyststi, når du bevæger dig ud på denne 7 km vandrerute – faktisk er ruten en del af kyststien, som bevæger sig 120 km rundt om Bornholm.
Med start i Gines Minde går du hurtigt op i dramatiske højder.

Til modige og friske:

Tag et afbræk fra ruten og gå mod Jons Kapel, hvor du møder et barskt klippeparti. Gå derefter op på toppen af de 30-40 meter høje klippeskrænter, og få en udsigt over havet, som du sent vil glemme!

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, vandreruter, spisesteder m.m. i nærheden af dig lige nu.

da_DK