Hideaway Vingård

Hideaway Vingård, beliggende på toppen af Fejø, 18. min sejlads nord for Lolland, er et sandt smørhul for vinelskere og naturentusiaster. Vingården udstråler en autentisk middelhavsstemning, gennem de mange Middlehavsplanter, så som korkeg, magnolier og palmer, som gror på ejendommen. Det og en unik kombination af vinoplevelser, gastronomisk nydelse og naturskønne udsigter fra toppen af øen, gør Hideaway Vingård til et besøg værd.

Med sine 1,4 hektar vinmarker, Nordeuropas største figensamling, et charmerende traktørsted og hyggelige vingårdshytter til overnatning, er Hideaway Vingård et skønt sted for et afslappende getaway fra hverdagens travlhed.

I denne artikel dykker vi ned i det særlige ved Hideaway Vingård, fra frokosten i traktørstedet til besøget i Figenaboretet, rundvisning med vinsmagning de spændende begivenheder og smagninger, samt mulighederne for overnatning, der gør et besøg på vingården til en ret så unik oplevelse.

Besøg figenaboretet

figenaboret

På Hideaway finder du Nordeuropas største figentræssamling udplantet på friland, hele 70 forskellige sorter!  Besøgende er velkommende til at gå tur blandt de mange figentræer og nyde synet af de eksotiske planter, som bidrager til vingårdens middelhavsstemning.

Nyd en frokost på traktørstedet

Efter en rundtur på Fejø, kan du nyde en delikat frokost i traktørstedet, under et af figentræerne på gårdspladsen. Dertil giver vingårdens sydlandske stil og farver dig virkelig en stemning af, at være landet på et hyggeligt spisested langs middelhavet. Maden er inspireret af retter fra Frankrig, Italien og Grækenland men tilberedt af lokale råvarer, dertil kan du nyde vingårdens delikat, økologiske vine. Vingården er specialiseret i hvidvine og mousserede vin.  NB. Være opmærksom på vingårdens åbningstider!

Oplev vinsmagninger med mere

Deltager du på en rundvisning på 1½ times varighed, med smagning af 3 vine undervejs, lærer du en masse om det særlige mikroklima, der er på øen, og vinavlens ABC. Du får stensikkert også et par AHA-oplevelser undervejs, når vingårdens dedikerede ejere fortæller om figener, vin og livet på Fejø.

Køb Vingårdens produkter i Traktørstedet eller online

Ønsker du at få en del af Hideaway Vingårds vine med hjem, kan du købe dem på stedet i Traktørstedet, eller online via vingårdens webshop, i den finder du alle vingårdens vine. F.eks. vingårdens signaturvin  Gåsefod, som er en hvidvinen på Solarisdruen, lavet præcis som en vinmager i Moselregionen ville anvende de søde og solmodne Solarisdruer.

Nyd et ophold i vinhytterne

For dem, der ønsker helt speciel nat på vingården, tilbyder Karin ophold i 3 forskellige vingårdshytter. Med i opholdet er en tandemcykel, egen terrasse med skønne liggestole, en flakse af vingårdens signaturvin, morgenmadsbakke, samt adgang lækre fællesfaciliteter.  Book dit ophold direkte i vingårdens webshop – prøv opholdet ”The Full Monty”, et all inclusive ophold til dem der vil forkæles sig selv.    

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *