Ekkodalen
Ekkodalen på Bornholm er den mest storslåede del af Almindingens største sprækkedal. De spektakulære klipper er et imponerende syn i sig selv, men for børn og barnlige sjæle vil det være et særligt hit at lege med det ekko, som opstår, når lydene kastes tilbage fra de stejle klippevægge.
Det bedste sted at opleve Ekkodalens ekko er ved H.C. Ørsteds kilde. Den ligger til venstre, hvis I følger stien fra parkeringspladsen ved Ekkodalshuset.
Ekkodalen er op til 70 meter bred og afgrænses af majestætiske klippevægge af op til 20 meters højde. I bunden løber Læsåen gennem en eng, og det åbne landskab giver et vidtstrakt udsyn til de lodrette klipper. I kan også opleve Ekkodalen oppefra, hvor der vokser en mere end 200 år gammel skov med vintereg.
Fra udsigtspunkterne Dronningestenen og Loklippen får I et smukt udsyn over det lavereliggende landskab. Bornholms sprækkedal løber tværs over øen. Den er synlig fra Saltuna ved Bornholms nordøstkyst og 12 kilometer ind i landet til Vallensgårds Mose, som ligger i udkanten af skovområdet Almindingen. Herefter fortsætter sprækkedalen under jorden til Arnager ved Bornholms sydvestkyst.
Ud over parkeringspladsen ved Ekkodalshuset, finder I også parkeringspladser flere andre steder i Almindingen.
©️ Smutturen.dk
Kort over Ekkodalen
Brug Naturstyrelsens kort over Ekkodalen og øvrige oplevelser i Almindingen til at finde vej til de forskellige højdepunkter:
(klik for at forstørre og zoome)
- Ekkodalen
- H.C. Ørsteds kilde
- Fuglsangsrenden
- Dronningestenen og Loklippen
- Rytterknægten og kongemindet
- Gamleborg
- Rømersminde
- Hallebakken
- Christianshøj
- Jomfrubjerget
- Lilleborg
- Rokkestenen
- Arboretet
- Orkanskoven
- Røsegravfelt
- Udkæret
- Koldekilde
- Rømersdal
- Christianshøj trinbræt
- Hareløkkerne
- Naturlegeplads
- Bastemose
- Enebærskoven
- Bisonskoven
Hvad siger andre gæster?


Ofte stillede spørgsmål
Prøv med disse sjove råb:
- “Hvad drikker møller”
- “Hvad drikker præsten?”
- “Hvad giver ægte prinsesser smerter?”
- “Hvem er den klogeste af alle fugle?”
Ved H. C. Ørsteds kilde.
- En sprækkedal er store spalter i et urfjeld. På Bornholm findes der ca. 70 sprækkedale.
Ekkodalen opstår da store spændinger i undergrunden får grundfjeldet til at slå revner.
Flere tips til Bornholm?
Brug vores guide til Bornholm, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder på Solskinsøen.
Top 10
Ekkodalen is one of my top 10 on Bornholm. Here you can find other top 10 from Bornholm https://visitbornholm.com/en/blog/top-10-places-to-visit-on-bornholm