Bøllemosen

Gammel tørvemose med unikt dyre- og planteliv

Midt i den 435 hektar store bøgeskov Jægersborg Hegn finder du Bøllemosen, som er en gammel tørvemose med et unikt dyre- og planteliv. Tidligere var Bøllemosen en almindelig sø, men over tid voksede den til og udviklede sig til en højmose. Fra 1800-1900-tallet blev mosen brugt til udgravning af tørv.

Den cirka 10 hektar store mose byder på en helt særlig naturoplevelse med en flora og fauna, der gør den til et populært sted for insekt- og svampesamlere. I mosen lever planter, der har tilpasset sig de særlige forhold, og I kan for eksempel finde den kødædende plante Soldug. Tværs gennem mosen løber en gangbro, der gør det muligt at komme tørskoet gennem den spændende natur. I kan medbringe frokost og spise den på de anlagte picnicpladser i området, og hvis I har mod på at overnatte i naturen, ligger der en lejrplads ved Strandmøllen, hvor I kan reservere et af shelterne.

Vil I opleve skoven omkring Bøllemosen på cykel, kan I følge de mange stier og skovveje i området, men vær opmærksomme på, at det ikke er tilladt at cykle i skovbunden eller på skrænterne. Ankommer I til Jægersborg Hegn i bil, kan I parkere på skovparkeringspladsen tæt på Skodsborg Station.

©️ Smutturen.dk

FAQ om Bøllemosen

Der er en parkeringsplads for hele Jægersborg Hegn tæt ved Skodsborg Station. 

Der er lejrplads tæt ved Strandmøllen, hvor man kan reservere shelters, hvis man har mod på at overnatte i naturen.

Flere tips til Sjælland?

Brug vores guide til Sjælland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det sjællandske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Oplevelser på Sjælland

Smagsoplevelser og spisesteder på Sjælland

Overnatning på Sjælland

Hent vores gratis app til Sjælland (og resten af Danmark)

3 anmeldelser

  1. Go there to get energized and grounded!

    Lovely kind a therapeutic place, the tranquility around the lake is amazing and the forest is lovely

  2. et dejligt til god vandre tur, vi gik der i dag 6-7 km. i fint
    vejr dejlig oplevelse.

  3. Sikke en oplevelse i Bøllemosen Jeres guide ved navn Bøllemis, kender jo alle hjørner og kanter i jeres skønne mose – sikke en historie

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *