©Tine Uffelmann

Spisesteder i Liseleje 2025

Vi har samlet en guide over de bedste spisesteder og smagsoplevelser i Liseleje – Hvad end I er til større madoplevelser eller I blot ønsker at finde ud af, hvor I kan få den bedste is, så kan I finde det i vores oversigt nedenfor. 

Charlies Café & Steakhouse

Hos Charlies Café & Steakhouse serverer de klassiske caféretter og et udvalg af danske frokostretter. Om aften kan I forvente lækre bøffer, gode vine og kolde øl.

Det Gule Ishus

Melder den søde tand sig? Så kan vi varmt anbefale jer at lægge vejen forbi Det Gule Ishus i Liseleje. Ishuset serverer god kaffe og selvfølgelig Hanens Is, så der er noget for både store og små.

H.C. Andersen Huset

Tag på eventyrlig middag i ægte stråtækt bindingsværksidyl hos H.C. Andersen Huset. Bordene er dækket med tunge duge, sølvkandelabere, ordentligt bestik og en god peberkværn, som danner fortryllende rammer om en familiemiddag, et arrangement eller romatisk middag for to.

Maku

Hos Maku spiller kødet hovedrollen på menuen – på aftenskortet finder I alt fra krogmodnede danske højrebs, steaks fra bl.a. USA (Greater Omaha) og de Australske (Jack’s Creek) New York og Ribeye steaks. Der bliver serveret store og veltilberedte portioner i restauranten, så I kommer derfor ikke til at gå sultne hjem.

Restaurant Tinggården

Hos Restaurant Tinggården er råvarerene udvalgt med indsigt og omhu, og der arbejdes ud fra den filosofi om, at god mad skal laves fra bunden. Restaurantens vine er udvalgt, således de ud fra deres smag og egnethed til maden binder oplevelsen sammen.

Opdag mere af Liseleje

…og få tips til oplevelser, restauranter m.m. – Uanset om du er i Liseleje eller et andet sted i Danmark.

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, restauranter m.m. – Uanset om du er i Liseleje eller et andet sted i Danmark.

da_DK