Pil Tusindtunge

Thomas Dambo-trold gemt på øen Egholm

Find Pil på Egholm

Pil Tusindtunge er navnet på trolden, der “flyttede til Egholm” i sommeren 2020, hvor Dambo opførte 10 af hans berømte trolde under navnet “Den Store Troldefolkefest”, og hvis du vil finde hende, så er det en god idé at tage gode vandrestøvler på, for Pil gemmer sig ca. 4 km fra Egholm Færgeleje.

De 4 vandreruter på Egholm. To går tæt forbi Pil.

Når du i forvejen skal gå et stykke for at finde Pil, hvorfor så ikke kombinere turen med en af øens vandreruter?

Gul og grøn rute går tæt forbi Pils gemmested, mens den blå rute kun kræver en lille omvej.

Se vandreruter på Egholm

Historien bag Pil Tusindtunge

Pil Tusindtunge kom til verden under “Den Store Troldefolkefest”, som er navnet på det projekt, der opstod pga. Covid-19. Thomas Dambo skulle egentlig have opført 25 trolde rundt omkring i verden, men pga. pandemien, fløj Thomas til Danmark, hvor troldefolkefesten blev til ved hjælp af en masse frivillig arbejdskraft fra lokale rundt om i Danmark.

Se mere om folkefesten i denne video fra Thomas Dambo:

Tag på troldejagt

Pil Tusindtunge er blot en af mange Dambo-trolde, og en populær gratis-aktivitet for mange børnefamilier er at tage på troldejagt.

Brug vores kort til at starte din egen troldejagt her:

Se kortet med Dambos trolde

Ofte stillede spørgsmål

Hvor er trolden på Egholm?

Pil sidder i skoven lidt nord for Vejlegård ved Egholm By. Vi har indsat de eksakte koordinater i kortet øverst på siden, så du blot kan trykke ‘Find vej med Google Maps’.

Hvordan kommer man til Egholm?

Du tager blot Egholmfærgen. Den sejler hver halve time fra tidlig morgen til sen aften.

Hvad koster det at komme til Egholm?

Prisen for en returbillet for en voksen (inkl. cykel) er 20 kr. Børn (op til 15 år) er gratis, mens en personbil koster 66 kr. t/r.

Hvor langt er der hen til Pil?

Fra færgelejet er der ca. 4 km hen til trolden.

Stedet hører til