Iskunsten

Danmarks eneste helårsudstilling af isskulpturer – i det gamle frysehus i Thyborøn

Midt i Thyborøn ligger Iskunsten – Danmarks eneste udstilling af isskulpturer, der har åbent året rundt. I det gamle frysehus ved havnen bliver isen til kunst, og samspillet mellem lys og is får skulpturerne til at gløde i kulden.

Udstillingen er permanent, men skulpturerne og temaerne skifter løbende, så der altid er noget nyt at opleve. Iskunsten drives af Jyllandsakvariet, og med en kombibillet kan du opleve begge steder.

Køb entrébillet
www.jyllandsakvariet.dk

Skiftende udstillinger i krystalklar is

Hver udstilling bygges af danske kunstnere, der hugger figurer, scener og hele universer ud af is. Temaerne spænder fra Thyborøns maritime historie til juleudstillinger og kendte figurer – i 2026 har blandt andet Rasmus Klump og hans venner været forbi i is.

Mellem udstillingerne holder Iskunsten lukket, mens den næste bliver bygget op – så tjek, hvad der er åbent, før du tager afsted.

Se aktuelle og kommende udstillinger

Fra frysehus til iskunst

Iskunsten blev skabt i foråret 2020 under den første coronanedlukning. Den første udstilling, "Maritim Magi", åbnede i juli 2020, hvor 11 danske kunstnere gav deres bud på Thyborøns maritime dna.

I det "varme rum" fortæller udstillingen også historien om Det Gamle Frysehus og om, hvordan fiskeriet i Thyborøn har udviklet sig gennem tiden – med billeder fra Lokalhistorisk Arkiv.

Hold varmen

I udstillingsrummet er der typisk mellem -5 og -15 grader – altså ret koldt! Om sommeren får du udleveret et tæppe ved indgangen. Det holder dig varm, og det beskytter samtidig skulpturerne mod din kropsvarme. Om vinteren er dit eget overtøj som regel nok, men du kan altid låne et tæppe.

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet de spørgsmål, der oftest bliver stillet om et besøg i Iskunsten.

Hvad koster entréen?

Entré: Børn 0-2 år gratis, børn 3-12 år 69 kr. og voksne 79 kr.

Kombibillet med Jyllandsakvariet: Børn 3-12 år 139 kr., voksne 169 kr. og seniorer (65+) 159 kr.

Årskort: Børn 3-12 år 129 kr. og voksne 149 kr.

Hvornår har Iskunsten åbent?

Iskunsten har åbent alle ugens dage kl. 11-17, når der er en udstilling. Mellem udstillingerne er der lukket, mens den næste bygges op.

Se de aktuelle åbningstider

Hvor koldt er der?

Der er typisk mellem -5 og -15 grader i udstillingsrummet, så tag varmt tøj på. Du kan låne et tæppe ved indgangen.

Kan man spise i Iskunsten?

Der er ingen café, men du er velkommen til at nyde din medbragte mad og kaffe ved bordene i det "varme rum" – men bemærk, at selv det varme rum er koldt om vinteren.

Hvor parkerer man?

Iskunsten ligger på Jernbanegade 1A, 7680 Thyborøn. Der er parkering på Jernbanegade og Havnegade (100 meter) og Bredgade (200 meter).

Må hunde komme med?

Ja, hunde i snor er velkomne, så længe de opfører sig pænt over for både kunstværker og andre gæster.

Planlæg dit besøg

Stedet hører til