12% rabat: Vildmarksgourmet i Mols Bjerge

Bålet knitrer og kaffen fra det lokale risteri står klar over flammerne. Vi starter med at fylde lidt på depoterne, med lækker kage og varm bålkaffe, tilberedt på ægte cowboy-manér, for inden den store bålmiddag er klar, skal der arbejdes ved bålene. Du skal sanke urter, hugge brænde, holde gang i bålene, tilberede de lækre lokale råvarer og anrette de sæsonbestemte retter til appetitlige portionsserveringer. Du skal have øjnene med dig på sanketuren, for selv de mindste timianplanter, grønne skud eller køkkenhavens skræk – skvalderkålen – kan blive til gastronomiske stjerneskud. Menuen og råvarerne er bestemt af sæsonen, og hvad der er tilgængeligt fra Karpenhøjs lokale leverandører, og i fællesskab røger, steger og koger vi, så vi til slut kan nyde et velsmagende måltid som resultat af en fælles indsats og hyggelig dag i naturen.

Som medlem af KlubDanmark får du 12% i rabat på denne oplevelse. Du skal blot klikke ‘Indløs fordelen’ herunder og bruge rabatkoden.

(Bemærk: Rabatkoden gælder ikke allerede nedsatte oplevelser, særpriser, fragt, fysisk gaveæske/kort samt køb med eller af beløbsgavekort.)

da_DK