Følelsen af at skabe noget selv er helt speciel og især i samværet med andre. Her bliver tiden en gave, der skaber rum for hygge og lader kreativiteten blomstre. Hos Tinnetgaard værdsætter de bestemt den kreative tid, som kommer i spil på dette kursus. Workshop i limteknik går ud på at forvandle haveaffald og oversete materialer fra naturen til de skønneste botaniske kreationer. Ved hjælp af Tinnetgaards limteknikker skal du lave din egen bund, der kan bruges til flotte blomsterdekorationer. Efter kurset vil nye veje til kreativ leg med naturmaterialer åbner sig, hvor teknikkerne, du lærer, kan bruges på flere forskellige måder. Du bliver mester i at give naturens henkastede materialer et nyt liv i form af fade, skåle, vaser og dekorative elementer til hjemmet. Du skal blot medbringe det gode humør og lysten til kreativitet.