Der findes mange flotte og spændende vandreruter i Sydjylland – og sikkert også nogle i nærheden af dig!
Vi har samlet en oversigt over de bedste vandreruter, så du nemt kan bevæge dig ud i den flotte natur og få de bedste oplevelser.
Gendarmstien
Prøv en af Danmarks smukkeste vandreture, gendarmstien.
Ruten er 84 km lang og er delt op i 5 dagsetaper, så du kan gå den i bidder. Uanset hvilke etaper, du går, er du sikret en oplevelse i super smukke omgivelser.
Kom på weekendsvandring med overnatning i den smukke natur mellem Vejle og Billund. Med rutens 36 km er gåturen spækket med flot natur og seværdigheder, som gør turen en kæmpe oplevelse!
Træd i fodsporene af vores forfædre – og oplev Danmarks ældste handelsrute, Hærvejen. Denne historiske vej strækker sig gennem smukke landskaber og byder på en unik rejse gennem tid og natur.
På Hærvejen kan du opleve den særlige atmosfære af eventyr og historie. Vandringen langs denne gamle handelsrute giver dig mulighed for at udforske landsbyer, skove, marker og åbne vidder. Nyd synet af historiske monumenter, gravhøje og kulturhistoriske seværdigheder, der vidner om fortidens rejser og begivenheder.
Årø er en lille ø i Lillebælt, der er kendt for sin smukke natur og afslappende atmosfære. Øen er også hjemsted for nogle af lækre, lokale specialiteter. Besøgende kan fx. tage en tur til Årø Vingård og smage på nogle af de prisvindende vine, der produceres af druer dyrket på øen. Derudover kan man besøge Brummers Gaard, som er en lokalproducent af mejeriprodukter og lækker is, der er lavet af øens egne råvarer. Uanset om man er til natur, vin eller lækker mad, er Årø et besøg værd.
På denne 15 km lange tur kommer du på vandretur langs den brede sandstrand på Fanø. Her er klitter, sandstrand, muslingeskaller og et rigt fugleliv blot nogle af de oplevelser som venter dig!
Vidste du:
At stranden måler 500 meter på dens bredeste punkt – det er en af de smukkeste udsigter du finder på ruten.
Kløverstierne er et landsdækkende koncept, hvor der er skabt flere gode vandreruter i lokalområderne, så du kan komme ud og genopdage din hjemby – eller leje turister i andre byer. Og der er sikkert en nær dig!
Der er forskellige længder på ruterne, så der er noget for alle. Desuden er det muligt at både gå, cykle og endda køre med kørestol på nogle af ruterne!
Få kilometer vest for Hovborg finder du Baldersbæk, og dens 4,4 km lange vandrerute, som byder på skønne naturområder og kulturhistoriske fortællinger om køberhavnerplantagerne på den jyske hede.
Her får du set lidt af hvert:
Ikke nok med at naturen af præget af skov, mose, hede og enge, så kan du eksempelvis også støde på den 3 meter høje Treherredssten!
Egtvedpigens Fodspor
Følg i samme fodspor som Egtvedpigen og hendes folk vandrede for 3.000 år siden. På den 14 km lange vandrerute kommer du igennem et smukt og varieret landskab, hvor du kan få genfortalt fortællingen – og andre fortællinger – om fundet af Egtvedpigen.
Desuden vil det være muligt at gå på skrænten langs ådalen, og få en fantastisk udsigt over området!
Med sine imponerende 130 km er denne vandrerute til de mere friske og erfarne. Med start på den sandede kyst, tager ruten dig med igennem den flotte sydjyske natur fra kyst til kyst.
Og ruten bevæger sig ikke alene:
Nærmere du dig slutningen af ruten, vil din rute bevæge sig ind på Hærvejen og Bindeballestien – 2 andre flotte vandreruter – inden du når enden af vandreruten.
Kom langt væk fra trafikstøj og industriområder, og tag turen på flade Vestjylland. Med rutens 9,8 km kommer du til at gå i sunde og naturrige områder, som er et godt afbræk fra den travle hverdag.
Og er du glad for naturlivet:
Så har området et rigt dyreliv – så måske du får hyggelig selskab af noget, som du normalvis ikke vil finde i byen!
Randbøl Hede
Gå på opdagelse i det flade landsskab på en af landets største indlandsheder. Ruten er på 4 km sandede stier, hvor du bl.a. vil blive mødt af den 17 meter høje sandklit Stoltenbjerg, hvor udsigten fra toppen er fantastisk!
Fun fact om stedet:
Under 2. verdenskrig var dette sted et knudepunkt for nazisterne, som benyttede området til start- og landingsbaner, hangarer og flyverskjul, hvilket har efterladt spor den dag i dag
Gå 4 km på stien fra Tørskind Grusgrav til udsigtspunktet over Vejle Ådal – en imponerende udsigt, som er absolut turen værd.
Bliver du ved startpunktet:
Vil du se 9 skulpturer i forskellige naturmaterialer. Vandrer du blandt skulpturerne, vil du følge solens gang over himlen fra opgang i øst til nedgang i vest
På Staksrode skovs 3 ruter vil du blive mødt af unikke skovområder, som gør turene til noget helt specielt. Dette er bl.a. områdets særlige jordforhold, som har gjort, at mange træer ligger rundt i vandkanten. Disse forhold betyder også, at du under vandringen kan være heldig at opleve sjældne orkidéer!
Vidste du:
At den ene af ruterne er fremhævet som en af de 100 mest spændende og smukke ruter i Danmark!