Vandreruter i Danmark 2024

Med et rigt udbud af underskøn natur og afmærkede stier, inviterer Danmark til ferie og traveture på de danske vandreruter.

Vi har gjort arbejdet, og samlet en oversigt over de bedste vandreruter her.

Nordjylland

Vandreruterne i Nordjylland følger for det meste kysterne, hvor områderne er øde og udsigterne fantastiske! Ruterne i Hammer Bakker, Rold Skov, Højris Mølle og Nymølle bæk er alle helt enestående naturområder i Danmark – og viser et godt eksempel på Nordjyllands alsidelighed. 
Vandreruterne, som følger nogle af strækningerne på Hærvejen, byder også på det danske landbrugsland med marker, køer og større gårde.

Vandreturene i Nordjylland lader sig ikke skuffe. 
Faktisk er 3 ud af 4 af Danmarks “premium ruter” – som vurderet af det tyske vandreinstitut – i denne region. 

Midtjylland

Solen går op ved den østjyske kyst, hvor fjorden, klinter og næs præger det smukke danske landskab. Hvorefter den bevæger sig over Søhøjlandet med de største bakker og dale i landet for til sidst at gå ned i vest, hvor flade, golde og sandede sletter er dominerende i det vindblæste landskab.

Midtjylland danner med disse smukke rammer udgangspunkt for mange fantastiske vandreruter og naturoplevelser.

Syd- og Sønderjylland

Sydjylland byder på et væld af smukke og alsidige vandreruter.
Hvis I er klar på en udfordrende, men ikke mindst fantastisk vandretur, kan I begive jer ud på den jyske hærvej, og starte helt nede ved den dansk-tyske grænse i Padborg. Derfra kan I stykke for stykke bevæge jer op igennem det skønne jyske landskab.

I den vestlige del af Sydjylland finder du et forunderligt fugleliv, som opleves bedst til fods i naturen. Sydjylland byder ligeledes på en af de mest populære fritidsruter i landet, nemlig Bindeballestien, som ligeledes er en fremragende cykelrute.

Fyn

Naturen på Fyn er lige så fin, som øen selv.
Du kan opleve alt lige fra små hyggelige skove til betagende kyster og bakkede morænelandskaber.
På din tur gennem den fynske natur, kan de både støde på spændende planteliv og betagende dale skabt af gletsjere under den sidste istid.

Sjælland

Eventyrlige egetræer, spor fra vikingetiden, dansk krigshistorie og skøn kunst er blot nogle af de ting, som du kan opleve, når du begiver dig ud i naturen på Sjælland.
Danmarks største ø er nemlig et mekka for skønne og berigende naturoplevelser.
Sjælland byder på korte vandreruter, som kan gennemføres på en halv dag – men hvis du gerne vil udfordres, kan du også pakke rygsækken og tage på nogle af de længere vandreture, hvor du både bliver ført gennem skov og kyst.

Bornholm

Mærk vinden mod kinderne og lyt til havets brusen, når du bevæger dig langs de stejle kanter på solskinsøen Bornholm.
Istidens store bræer har sat tydelige spor i det Bornholmske klippelandskab.
Mod øst, hvor isbræen høvlede sig gennem landskabet, er klipperne lave og afrundede, mens de på læsiden mod vest er stejle og fyldt med revner.
Mange steder på den skønne solskinsø kan man tydeligt fornemme retningen, som isbræen bevægede sig i, fordi klipperne er fyldt med gamle skurestriber.

Bornholm byder på et væld af skønne vandreruter i en enestående natur, hvor der er rig mulighed for at nyde naturens stilhed.

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, vandreruter, spisesteder m.m. i nærheden af dig lige nu.

da_DK