Vaffelhuset Kerteminde

Fyns bedste og Danmarks 3. bedste ishus 2020

Vaffelhuset i Kerteminde er at regne som Fyns bedste og et af landets bedste ishuse. Det ved vi, fordi de hvert år har vundet titlen som Fyns Bedste Ishus i 2017-2020 og som oftest er endt i Top 3 i jagten på titlen som Danmarks Bedste Ishus.

Vi kan på det varmeste anbefale et besøg til den gamle købstad, en gåtur på havnen og selvfølgelig en is fra Vaffelhuset.

Det særlige ved Vaffelhuset Kerteminde

Når titlen hedder Danmarks/Fyns Bedste Ishus og ikke bare Bedste Is, så er det fordi, der er mere til oplevelsen af at få en is end selve isen. Mange har vægt på isens kvalitet, mens andre fokuserer på selve stedet, historien, service osv. Hos Vaffelhuset får du det hele, for du kan selv vælge, om du vil have almindelig Premier-is eller Kastbergs gourmetis i dit kræmmerhus, der i øvrigt er hjemmebagt og med guf, som er hjemmerørt.

Dertil kan du lægge en super service og nogle super hyggelige omgivelser. Ishuset ligger nemlig en spytklat fra købstadens gamle havn, så du kan med fordel nyde din is sammen med en spadsertur langs vandet.

Alt dette tilsammen forklarer også hvorfor Vaffelhuset har dobbelt så mange følgere på Facebook, som der er beboere i Kerteminde…Hvis du endnu ikke har besøgt byen og smagt isen, så er det bare med at komme afsted!

Rullende isvogn

isvognen

Den store efterspørgsel på Vaffelhusets is har medført, at ishuset har fået egen isvogn. TIP: Kig forbi Vaffelhusets Facebook-side og følg dem for at blive opdateret, når isvognen ruller ud.

1 anmeldelse

  1. Perfekte is

    Altid skønne is og vafler vi får. Og en skøn by at gå rundt i imens man nyder isen
    Altid god service!

Skriv en kommentar til Anette Møllebjerg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Created by potrace 1.14, written by Peter Selinger 2001-2017