Tranum-Fosdalen

Skøn vandretur på premium vandrerute

Er du til vandreture, så er Tranum-Fosdalen i Jammerbugt et must. Vandreruten byder på spektakulær natur i et varieret terræn, og det gør, at ruten er kun 1 ud af 4 “premium vandreruter” i Danmark, iflg. det anerkendte Deutsches Wanderinstitut.

Hvordan turen kan opnå denne titel, kan du få fornemmelsen af i denne lille video:

Vandreturen

udsigt fra bavnehøj
Udsigten fra Bavnehøj. Det højeste punkt på turen.

Vandreturen er på lidt over 11 km og strækker sig fra skoven i Tranum over Jammerbugtens højeste punkt Bavnehøj og videre via Ingeborgs Bakker til Fosdalen. Tilbageturen foregår langs overkanten af Lien med en tur i Langdalen og en skøn udsigt til Vesterhavet.

Turen kan både påbegyndes i Tranum og i Fosdalen, og det er muligt at afkorte ruten flere steder undervejs.

Bemærk, at der på trods af gode stier i Fosdalen stadig kan være lidt sumpet.

sti i fosdalen
Den smukke Fosdal med gode gangbroer (det meste af tiden)

Kort

Ruten er godt afmærket undervejs, men du kan med fordel benytte dig af dette kort ift. parkering, startsteder, udsigtspunkter m.m.

tranum fosdalen kort
(klik for at forstørre)

Bonus

  • Ved startstedet er der naturlegeplads til ungerne og mulighed for at lave bål
  • Svinkløv Badehotel ligger lige i nærheden, hvis du vil forkæles før/efter turen. Her er ofte fuldt booket, men til frokost er det nemmere at komme til

Ofte stillede spørgsmål

Der er parkeringsplads ved rutens start Strandvejen 37, 9460 Brovst. Derudover er der parkering ved Fosdalen og Lien (se kort herover).

Du skal regne med 3-4 timer, hvis du går ruten i dens fulde længde.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *