Tisvilde Hegn

Vandretur i en eventyrlig troldeskov

Denne vandretur på 7 km bør du sætte en hel dag af til, da den er kategoriseret som en heldagstur. Turen starter ved Asserbo Slotsruin, og fører dig til Torup Landsby, som i gamle dage husede 18 gårde. Herfra fører ruten dig til Troldeskoven, som er en helt særlig oplevelse. En alvorlig sandflugt i 1500-tallet gjorde det noget nær umuligt, for noget som helst at vokse i området ved Troldeskoven. Det blev dog efterhånden muligt at plante træer, men på grund af vinden og sandet har træerne dannet særlige krumbøjninger, hvilket gør, at de i dag mest af alt minder om noget fra en eventyrskov – derfor har skoven også netop fået navnet Troldeskoven.  

Hvis du gerne vil på en lidt længere tur, kan du vælge at dreje mod Tibirke Kirke i stedet for at gå mod Troldeskoven. Denne rute er 12 km lang, og fører dig på en rundtur omkring den engang tilsandede kirke. Vælger de denne rute kommer du desuden forbi Frederikshøj, som er blevet opkaldt efter Frederik VII.

Seværdigheder

  • Asserbo Slotsruin blev i 1500-tallet offer for den samme sandflugt, som ramte den omkringliggende skov. Derfor blev den forladt, og i dag står den og de omkringliggende voldgrave blotlagte tilbage. Ruinen er klart et besøg værd.
  • På denne vandretur kommer du forbi Harehøjene, hvor du har udsigt til både skov, strand og hav.
  • Troldeskoven, som du kan vælge at gå igennem, huser 100-200 år gamle skovfyr. Træerne er meget karakteristiske med deres mange krumninger.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, ved naturlejrpladsen i Tisvilde Hegn finder du både shelters, bålplads og udsigt til en skøn dam.

Det er muligt at parkere ved Asserbo Slotsruin, hvor ruten starter.

Flere tips til Sjælland?

Brug vores guide til Sjælland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det sjællandske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Oplevelser på Sjælland

Smagsoplevelser og spisesteder på Sjælland

Overnatning på Sjælland

Hent vores gratis app til Sjælland (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *