Springeren
Er du på jagt efter en god oplevelse for børn i Aalborg, eller har du selv interesse for det maritime?
Så skal du overveje et besøg på Springeren – Maritimt oplevelsescenter i Aalborg. Stedet er nemlig et særligt hit hos børn og søfartsinteresserede, da det er 15.000 kvm tæt pakket med små, sjove oplevelser. Du kan fx. komme ned i en ubåd og sejle med fjernstyrede både.
Herunder giver vi dig en gennemgang af alt det, der er værd at vide om stedet, men se først denne hurtige video-introduktion:
Vil du stadig gerne vide mere, har vi samlet en oversigt over ting, der er værd at vide om stedet:
Oplevelser
Vil du se, hvad oplevelsescenteret har at byde på, så har vi samlet dem her:
Ubåden Springeren
Oplevelsescenterets hovedattraktion er ubåden Springeren, der også har givet navn til centeret.
Her kan du komme ned i den sidste dansk-konstruerede ubåd fra 1964, der sejlede indtil 1989 og endte på museet i Aalborg i 1992.
Her kan i opleve, hvordan det var at være blandt de 33 besætningsmedlemmer, der var plads til.
Mini-marina
I mini-marinaen kan man låne en fjernstyret båd og tage ud på eventyr. Bassinet er åbent for sejlads kl. 10-13 alle dage i sommerferien (uge 26-31) og lørdage/søndage uge 32-34 Det er gratis og rigtig sjovt.
Aalborg Miniby
Med entré til Springeren får du også adgang til Aalborg Miniby, der siden 2011 har ligget i oplevelsescenteret.
Her kan du gå på opdagelse blandt de mange små huse, der er miniatureudgaver af mange af de gamle huse, du kan opleve i Aalborg Midtby, som fx. Hjelmerstald.
Udstillinger og 15.000 kvm sjov...
Udefra er det svært at se, hvor stort oplevelsescenteret er.
Men med 15.000 kvm og 7 haller er der rigeligt at gå på oplevelse i!
Besøg fx. Værftshallen og Modelhallen, bliv kaptajn for en stund med den virtuelle sejlsimulator og meget, meget mere.
Når der er brug for en pause, kan der spises medbragt mad og leges på den store uydendørs legeplads.
Åbningstider
Springerens åbningstider inviterer til oplevelser hele året rundt, da her er åbent 360 dage om året.
Du kan se deres åbningstider her:
Periode | Tidspunkter |
---|---|
2. januar – 30. april | ALLE dage kl. 10-16 |
1. maj – 30. juni | ALLE dage kl. 10-17 |
1. juli – 31. juli | ALLE dage kl. 10-20 |
1. august – 31. august | ALLE dage kl. 10-17 |
1. september – 23. december | ALLE dage kl. 10-16 |
24. december | ALLE dage kl. 10-13 |
25. december – 26. december | LUKKET |
27. december – 30. december | ALLE dage kl. 10-16 |
31. december – 1. januar | LUKKET |
Priser
De generelle priser ser du her:
Billet | Entré |
---|---|
Voksen | 125 kr. |
Barn 6-14 år | 60 kr. |
Barn under 6 år | Gratis |
Pensionist (65+) | 100 kr. |
Studerende | 100 kr. |
Årskort Voksen | 200 kr. |
Årskort Barn | 100 kr. |
Fællesbillet/Garnisonsmuseet – Voksen | 125 kr. |
Fællesbillet/Garnisonsmuseet – Barn 6-14 år | 65 kr. |
Er du medlem af vores KlubDanmark kan du i øvrigt få 20% rabat på entré hos Springeren.