Røsnæs

Halvø i Storebælt

Røsnæs er en halvø, som strækker sig 15 kilometer ud i Storebælt. Hvis I stiller jer ud på halvøens spids, befinder I jer på Sjællands vestligste punkt. På spidsen kan I nyde udsigten over Storebælt og øerne eller besøge Røsnæs Fyr.

Røsnæs er en kuperet vold af ler, sand, grus og sten. Landskabet er særligt præget af skrænter, som flader ud i stenstrande. Inde på Røsnæs finder I både høje udsigtspunkter og lavereliggende land som for eksempel Mademose, Nordre Mademose og Langsø. Søen trækker mange fugle til, og på afstand har I mulighed for at se trækfugle og ynglefugle. Længere mod øst ligger Danmarks største vingård Dyrehøj Vingård, som tilbyder rundvisning i vinmarkerne.

Der er tre parkeringspladser på Røsnæs, hvoraf en ligger tæt på Røsnæs Fyr. Fra parkeringspladserne kan I nå en af de tre sporruter, som fortæller hver sin krigshistorie. Hvis I vil opleve Røsnæs fra havsiden, er det også muligt at leje havkajakker.

©️ Smutturen.dk

Flere tips til Sjælland?

Brug vores guide til Sjælland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det sjællandske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Oplevelser på Sjælland

Smagsoplevelser og spisesteder på Sjælland

Overnatning på Sjælland

Hent vores gratis app til Sjælland (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *