Rebild Bakker Ruten

Premium vandrerute i skøn nordjysk natur

Rebild Bakker ruten er en af Danmarks bedste vandreruter. I hvert fald hvis man skal tro Dansk Vandrelaug og Det Tyske Vandreinstitut, der begge har præmieret ruten på baggrund af strenge kvalitetskrav. Ruten er således blot en ud af fire vandreruter i Danmark, der er sluppet i gennem tyskernes kvalitetskontrol, og har fået titlen som ‘Premium vandrerute’.

opdagdanmark bilen ved rebildporten
Oda - OpdagDanmarks folkevogn - parkeret ved Rebildporten en smuk dag i september 2020, hvor vi testede ruten

Vandreruten, der tager sit udganspunkt ved Rebildporten i Rebild National Park, er små 11 km i sin fulde længde, men du kan korte ruten af to steder og nøjes med en vandretur på 4 eller 8 km (se kort længere nede på siden).

Du kan se læse vores beskrivelse af vandreruten herunder, men start med at se denne hyggelige video fra Rebildporten:

Rebild Bakker rutens highlights

Hvis en vandrerute skal kvalificeres til at blive Premium Vandrerute hos Det Tyske Vandreinsitut, så stilles der høje krav til rutens oplevelser undervejs.

Herunder

Rebild Bakker National Park

porten til rebild national park
Porten til Rebild National Park, hvor vandreruten tager sit afsæt

Vi starter ud ved rutens højdepunkt – Nationalparken.

udsigt over lyng i blomst

Troldeskoven / Vælderskov

På den anden side af Rebild Bakker skifter landskabet, og du kommer nu ned i Stendalen og indgangen til Vælderskov, hvor du også finder en af Danmarks bedste MTB-spor (en del af De 10 Spir). Derfor må man forberede sig på at dele nogle af stierne med mountainbikere:

mountainbike spor
Stendal-stien markerer skiftet mellem Rebild Bakker (til højre) og Vælderskov til venstre)

Når du træder ind i Vælderskov, finder du også ud af, hvorfor skoven også kaldes Troldeskoven. Her møder du nemlig nogle krogede træer, der er et ganske særligt syn:

træer der strækker sig mod himlen

Ravnkilden

På den anden side af Vælderskov, skifter scenen igen, og du kommer nu ud i åbent terræn med Rold Storkro på din venstre side og udsigten til Gravlev Kirke.

Snart kommer vi til Ravnkilde, en smuk kilde du bedste passerer via de udlagte trædesten, hvis du vil være sikker på at komme tørskoet over…

kovadsbæk

Lars Kjærs Hus

lars kjærs hus

For foden af Rebild Bakker – og Som et af turens sidste highlights kommer du forbi Lars Kjærs Hus, et lille idyllisk og stråtækt hus ved foden af Rebild Bakker.

Lars Kjær var en fattig krybskytte, der boede her sammen med sine børn og hustru, der var spåkone.

Lars brødfødte sin familie ved at jage vildt om natten, men dette blev accepteret af de lokale netop fordi, familien var fattig og kun jagede til eget forbrug.

Du kan tage en lille pause og sætte dig på bænkene ved huset, inden den sidste strækning går op gennem bakkerne.

Ønsker du imidlertid at komme ind i Lars Kjærs hus, kan du henvende dig hos Rold Storkro, restauranten du kom forbi kort forinden.

Kort over ruten

Naturstyrelsen har lavet et fint kort over ruten, som du kan se her (klik for at forstørre):

Ruten viser Rebild Bakker ruten (hvid) i forskellige længder, mens den gule er ruten for Gravlev Ådal.

Du kan downloade hele folderen her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg parkere / Hvad er adressen?
Der er parkering ved Rebildporten, Rebildvej 25, 9520 Skørping.

Hvor finder jeg restauranter i nærheden?
Der findes restauranter på ruten i form af Rebild Hus og Top Karens Hus, der begge ligger ved indgangen til nationalparken.

Alternativt kan du spise på Rold StorKro, der ligger ved foden af bakkerne.

Hvor kan man overnatte i nærheden?
Du kan overnatte på Comwell Rebild Bakker eller vandrerhjemmet Danhostel Rebild, der begge ligge lige ved siden af Rebildporten og rutens start.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *