Nordsøen Oceanarium

Nordeuropas største akvarium!

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er en af Danmarks største attraktioner. Den populære attraktion åbnede tilbage i 1984. Dengang hed det Nordsømuseet, og det var også navnet frem til 1998, hvor man udvidede med et oceanarium på hele 4,5 mio liter vand!

At stå foran det kæmpestore akvarium  og betage klumpfisken Klumpe, oceanariets maskot og kæledægge, er en bjergtagende oplevelse. Samtidig er man på museet rigtig god til at tage både børn og voksne med under overfladen, og både give dem minderige og lærerige oplevelser med hjem.

Oplev den nye sælunge

Afspil video

Søndag d. 25. juli 2021 skete der noget meget sjældent, for den spættede sæl Maria gav fødsel til en lille sælunge i det store sælanlæg. Det er der i sig selv i noget sjældent i – det sjældne var, at det skete for øjenene af dagens gæster på Nordsøen Oceanarium!

Sæler har en dieperiode på 4-5 uger, hvor moderen har ekstra stor omsorg for ungen, inden den skal klare sig selv. Det betyder, at du indtil slutningen af august 2021 kan opleve mor Maria tage sig af sin unge på nært hold.

Ikke bare en "indendørsoplevelse"

Mange forbinder Nordsøen Oceanarium med en indendørsoplevelse, der bedst kan betale sig at besøge, når det danske vejr svigter og vejret ikke er til udendørs aktiviteter.

Det betyder bl.a., at der er fuldt booket på regnvejrsdage i højsæsonen, så folk uden billet må afvises ved i entréen.

Derfor er et virkelig godt tip at besøge akvariet på dage med godt vejr. Her har du meget mere plads, og du kan nyde godt af de mange udendørs oplevelser:

Afspil video

Nordsøen Oceanarium har rigtig nok 10.000 kvadratmeter af indendørs sjov, men udenfor er der tillige 6.000 kvadratmeter sjov at boltre sig på, hvor du bl.a. finder det store sælbassin med opvisninger, kæmpe legeplads og madpakkehus…

Highlights på Nordsøen Oceanarium

Herunder har vi samlet en oversigt over højdepunkterne på Nordsøen Oceanarium:

1. Oplev fodringerne

En af de helt store oplevelser på Nordsøen Oceanarium er, når det er fodringstid i det store oceanarium.

Her kan du opleve en af museets dykker springe i vandet og fodre havets dyr med hånden.

Samtidig er der en fortæller, der sørger for at fortælle om de mange ting undervejs.

2. Lad ungerne røre i Sansebassinet

rørebassin

Et sikkert hit hos familiens yngste er sansebassinet, hvor man kan få lov at røre ved fisk og krabber.

Da OpdagDanmarks udsendte var forbi, kunne vi sagtens mærke, hvordan denne del af oplevelsen var en magnet for børnene – og det er noget redaktørens børn stadig taler om den dag i dag.. 😄

3. Oplev Sælkoloni Limfjorden

sælbassin

Sæler er legesyge, og på Nordsøen Oceanarium er man gode til at lære dem tricks! Det gør det sjovt for børn som voksne at opleve showet med fodring og opvisning. Samtidig er formidlerne gode til at fortælle og også fastholde børnenes interesse.

Lige ved siden af det store bassin er der i øvrigt en storm-simulator, hvor man kan opleve at stå stormvejr til havs fra spidsen af en båd. Den fik ungerne lang tid til at gå med.

4. Brænd krudt af på legepladsen

legeplads

En skøn feriedag med ungerne får man gerne, når de har oplevet en masse og samtidig fået brændt en masse krudt af! Lige ved siden af sælkolonien er der en kæmpe legeplads, hvor ungerne kan kravle, rutsje, hoppe osv.

Det er også værd at huske på, hvis man ikke bor langt fra Hirtshals. Med et sæsonkort til Nordsøen får man adgang til en kæmpe udendørs legeplads med madpakkehus, så man kan få masser af sjov for få penge.

1 anmeldelse

  1. Es ist beeindruckend

    Die Fütterung mittags muß an erlebt haben!

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *