Nørresø

Vandrerute i romantisk natur

Den 5 km lange vandretur rundt om Nørresø er omkranset af gammel og romantisk skov, og flere steder på ruten er det muligt at gå helt ned til søen, hvor du kan nyde den skønne udsigt over den bugtede søbred.

Året rundt kan du opleve et rigt fugleliv, når du besøger Nørresø. Om efteråret er der særdeles gode forhold for at spotte grågæs – de overnatter nemlig på søen.

Når du kommer til det østlige hjørne af Nørresø, kan du opleve Lucieø, som på bemærkelsesværdig vis har en kilde mide på øen. Du kan bedst spotte den skønne ø fra rutens østligste punkt, hvor du kan følge en sti ned til søbredden. Ved søbredden er der placeret en bænk, så du samtidig kan tage et hvil.

Efter vandreturen rundt om Nørresø kan du tage turen forbi Brahetrolleborg kirke, hvor du kan opleve en smuk døbefont i marmor.

Seværdigheder

  • Nørresø huser en skarvkoloni, og hen på efteråret er der desuden gode muligheder for at spotte havørne.
  • En gruppe ældre bøgetræer, som har fået lov at stå og knække sammen i pagt med naturens gang. Træerne kan opleves i det sydøstlige hjørne af søen.
  • På turen kan du opleve Lucieø, som ligger i Nørresøs østlige hjørne. Øen kaldes også for Jens Baggesens Ø, fordi den i 1785 blev skænket til Jens Baggesen af greven ved Brahetrolleborg.

Ofte stillede spørgemål

Der er mulighed for at parkere på P-pladsen ved indgangen til Nørresø. Du kommer til P-pladsen ved at køre ad Brændegårdsvej nord for Brændegård Sø.

Ja, både Nørresø og nabosøen Brændegård Sø er fredet.

Ja det må du gerne, husk blot at holde den i snor.

Flere tips til Fyn?

Brug vores guide til Fyn, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til det fynske, både angående oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Oplevelser på Fyn

Smagsoplevelser og spisesteder på Fyn

Overnatning på Fyn

Hent vores gratis app til Fyn (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *