Livø

Ø med uforstyrret natur og unik historie

Livø er en lille fredet ø midt i Limfjorden, der byder på uforstyrrede naturoplevelser, en jazzfestival og en fantastisk spændende historie, der inkluderer en galeanstalt.

De fleste kommer til øen via personfærgen fra Rønbjerg. Det er en overfart på 20 minutter og mens du kan tage cyklen med, så må motoriserede køretøjer blive på parkeringspladsen i Rønbjerg.

Fra færgelejet er der 700 meters gang til byen, der er det ideelle udgangspunkt for at opdage resten af øen. I byen er der flere overnatningsmuligheder og spisesteder.

Ved avlsgården kan du i øvrigt dykke ned i øens historie. Særligt spændende er perioden fra 1911 til 1960, hvor Livø fungerede som anstalt for åndssvage og kriminelle. De hvide huse med rødt tag stammer fra denne periode.

På den nordvestlige side af øjen kan du nyde udsigten fra Livø Bredning og syne Fur, Mors og Thy i det fjerne. Generelt set er naturen utrolig varieret her med et rigt fugleliv.

Er du til jazz, kan vi anbefale en tur til øen i august, hvor der hvert år er Livø Jazz.

Dejligt uforstyrret ø i limfjorden med pragtfuld gammel skov. . Man kan ikke tage bil med færgen fra Rønbjerg, men det har man heller ikke brug for da Der kun er 500 m. Vej. Bemærk hunde må ikke medbringes pga dyrelivet. Anbefalesværdig til lystbåde.

Anmelder om Livø på Google

OpdagDanmarks tips til Livø

  • Livø ejes af Naturstyrelsen, men øen forpagtes af Ulla og Jesper Lynge. Jesper er kendt for sit virke som formidler af vikingetiden på Lindholm Høje i Aalborg og en meget farvestrålende præsentation af vikingernes madvaner på britiske BBC
  • I sommermånederne kan du komme på sælsafari fra Rønbjerg og opleve det rige sæleliv ved Livø Tap
  • Du kan med fordel medbringe en lille madpakke og snacks til dine udflugter på øen, men snyd dig ikke for et måltid og en Livø Pilsner i byen. Jesper Lynge kan sit madmæssige håndværk og der er fokus på lokalproducerede råvarer

Ofte stillede spørgsmål

Nej, men øen er også så lille, at du sagtens kan gå eller cykle rundt.

Nej, desværre. Af hensyn til øens dyreliv er det ikke tilladt at medbringe hunde.

Flere tips til Nordjylland?

Brug vores guide til Nordjylland, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i det nordjyske.

Oplevelser i Nordjylland

Oplevelser for børn i Nordjylland

Begivenheder

Smagsoplevelser og spisesteder i Nordjylland

Overnatning i Nordjylland

Hent vores gratis app til Nordjylland (og resten af Danmark)

1 anmeldelse

  1. Spændende

    Skøøøønt opslag /spændende
    Bonus oplysning
    Søndag den 28 juli byder øko butikken /mølleriet aurion på markvandring for at tilse det økologiske korn til deres produkter
    incl frokost
    Tjek aurion ‘s hjemmeside

Efterlad et svar til Lene Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *