Lille Vildmose

Naturområde med et hav af oplevelser

Lille Vildmose er et skønt naturområde i Nordjylland, der slet ikke er så lille endda. Med sine 7.600 hektar er det nemlig Danmarks største landfredning! Og midt i det hele finder du Lille Vildmosecentret, et oplevelsescenter der giver dig et glimrende afsæt for oplevelser i noget af det vildeste og uberørte natur, Danmark kan byde på.

Se bare denne korte introduktion (38 sek.)

Afspil video

Lille Vildmosecentret

lille vildmose centret

Lille Vildmose og oplevelsescentret er et must at besøge, hvis du gerne vil have unikke naturoplevelser – med eller uden børn. Og et rigtig godt afsæt finder du i oplevelsescentret. Start her og drag derefter ud i mosen. Dyrene er derude, og væbner du dig med tålmodighed, kan I få oplevelser som få andre.

Har du børn med, vil de også elske udsigtstårnet og den store legeplads.

Nyheder

Vandets Kraft - 2022

28. juni 2022 indvies årets nyhed, Vandets Kraft med denne invitation:

Tør du prøve kræfter med Vandets Kraft?
Vand er liv! Vand har skabt Lille Vildmoses landskab, højmosens tørv og områdets søer. I det nye formidlingsområde Vandets Kraft kan besøgende i alle aldre lege og lære om vandets enorme kræfter og dets betydning for alt levende i mosen. Afvand og genetabler søerne i mosen på en minimodel med sluser og pumper, eksperimentér med vand på vandlegepladsen og gå på opdagelse i det slyngede åløb. Der er også mulighed for fordybelse med lyden af rindende vand, summende insekter og lystes refleksioner i vandet.

Aktiviteter og events

guidet tur i tofte skov

Lille Vildmose er meget mere end at kigge. Gennem året afholder Lille Vildmosecentret over 300 events og aktiviteter, hvor du kommer helt tæt på og bag den storeslåede natur med alle sanser.

Du kan fx. komme med på den populære, guidede elgsafari i Tofte Skov og lære at tilberede vildt over bål. Arrangementerne er mange, så tag endelig et kig i begivenhedskalenderen via knapper herunder:

Billetter og priser

Entrébilletter:

Type Forår og efterår Juni, juli og august
Barn 3-12 år​ kr. 45,00​ kr. 55,00​
Voksen kr. 90,00​ kr. 120,00​
Gruppepris +25 pers. kr. 75,00 kr. 95,00​

Årskort: (gælder 1 år fra 1. besøg i sæsonen)

Type Pris
Barn kr. 80,00​
Voksen kr. 150,00​
Familie (2 voksne og op til 4 børn) kr. 420,00

Åbningstider 2022

Centret har åbent 1. april – 23. oktober, alle dage fra kl. 10.00 – 16.00.
I højsæsonen (juni, juli og august) er der åbent kl. 10.00 – 17.00.

Overnatning i Lille Vildmose

Er der overnatning i Lille Vildmose? Ja. Du kan overnatte i shelters tæt ved centeret eller hos Lille Vildmose Bed & Breakfast.

Bemærk, at det ikke er tilladt at overnatte i autocamper på Lille Vildmosecentret.

Ofte stillede spørgsmål

Over 7.600 hektar. Det gør mosen til den største landfredning i Danmark

Du finder mosen i Nordjylland, nærmere betegnet i Storvorde, Aalborg Kommune.

Centrets adresse er:
Vildmosevej 100, Dokkedal
9280 Storvorde

Selve mosen har åbent hele året rundt, 24/7, mens centret har åbent fra april til oktober. Se de mere detaljerede åbningstider her.

Brug centrets parkeringsplads

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *