Kystmuseet Bangsbo

Kystmuseet Bangsbo har til huse i den gamle hovedgård, som kan dateres tilbage til 1364, og som ligger i det idylliske Bangsbo område.

I Hovedbygningen (også kaldet “Den Hvide Gård”) er den primære udstilling centreret om livet omkring år 1900. Her var gården i Johan Knudsens eje og samlingssted for nogle af tidens største forfattere og kunstmalere. Så her kan du gå i Herman Bangs fodspor og få et spændende indblik i det farverige liv på Bangsbo.

I gårdens tidligere avlsbygninger finder du en fascinerende besættelsestidsudstilling, som giver et gribende indblik i forskellige skæbnefortællinger samt i modstandsbevægelsens farlige arbejde. Herudover kan du besøget en spændende søfartsudstilling, der viser det enestående Ellingåskib fra 1163, imponerende galionsfigurer, forskellige skibsmodeller samt marinarkæologi.

I hovedbygningen finder du billetkontor samt en hyggelig museumsbutik og café. Året rundt er der formidling af samlingerne samt forskellige spændende aktiviteter og foredrag. Se mere under kystmuseets aktiviteter.

Bangsbo Hovedgård ligger i et naturskønt område i Bangsbo ådal omgivet af park, botanisk have, Boelsens Stenhave samt dyrehaven med skov og naturlegeplads.

Én billet - 4 muséer

Det er ikke alle, der ved det, men når du køber billet til Bangsbo Fort, så får du også adgang til de andre museer under Nordjyllands Kystmuseum; kystmuseerne i Skagen, Sæby og Bangsbo. Din billet gælder endda i en hel uge, så du nemt kan nå at besøge alle fire museer i din ferie.

Highligts på Nordjyllands Kystmuseum 2022

JUNI

JULI

    • Tirsdage og torsdage Guidet tur for børn ”Skagen i børnehøjde”
    • Guidet byvandring ”Historiske kvinder i Sæby”
    • Hver onsdag på Bangsbo Fort – aktivitetsdage med udklædte statister.
    • Sommerferieaktiviteter for børn på alle museumsafdelinger.
    • (Planlagte sommerspil på friluftsområdet i Skagen med egnsspillerne)

Flere tips til Frederikshavn?

Brug vores guide til Frederikshavn, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til store og små oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i Frederikshavn.

Oplevelser i Frederikshavn

Oplevelser for børn i Nordjylland 

Begivenheder i Frederikshavn 

Spisesteder og smagsoplevelser 

Overnatningsmuligheder 

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Understedvej 21
Frederikshavn 9900 DK
Find vej med Google Maps