Helligdomsklipperne

Kunstmuseum og storslået natur

Nogenlunde midtvejs mellem Tjen og Gudhjem ligger de op til 20 meter høje Helligdomsklipperne. Gennem årtusinder har brændingen eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter i fjeldet. Tilbage efter dette står de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter, de såkaldte ”ovne”. De dybeste grotter kaldes Våde Ovn, Tørre Ovn og Store Gryde, og dem kan man følge langt inde i fjeldet. Det gælder navnlig Sorte Gryde, hvor man kan trænge 60 meter ind. Denne grotte er desuden hjemsted for den bornholmske grotteederkop.

Klipperne er opkaldt efter en hellig kilde, der havde sit udløb ved foden af disse klipper og som fik mange mennesker til at komme til dette sted for at blive helbredt fra deres sygdomme. Senere gav man klipperne romantiske navne, f.eks. Lyseklippen, Måneskinsklipperne og Kærlighedsbænken.

“Fedt fedt fedt! Kunstmuseet i nærheden er flot og spændende… men klatreturen på klipperne, besøget i den “sorte gryde”..den fantastisk fede grotte slog både Olaf Høst og Drachmann”

Anmelder på Google

OpdagDanmarks tips til Helligdomsklipperne

Hver sommer sejler den lille båd M/S Thor rundt med en guide fra Gudhjem til Helligdomsklipperne. Det er en super hyggelig tur og fra søsiden får man det bedste overblik over de mange forskellige klippeformationer.

I den storslåede natur ved Helligdomsklipperne finder du også Bornholms Kunstmuseum, som er et besøg værd. Uanset om du er til arkitektur og kunsthåndværk, så finder du her en café, der med en fantastisk udsigt er værd at benytte sig af i forbindelse med turen ud til klipperne.

Hvad siger de besøgende?

Har du besøgt Helligdomsklipperne? Så del gerne dine oplevelser med os her.

danmarks bedste oplevelser kort

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Otto Bruuns Plads 1
Gudhjem 3760 DK
Find vej med Google Maps