Hammershus

Nordeuropas største borgruin

Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Begynd jeres tur over slotsbroen, følg den stenbelagte vej videre op, og slut på toppen 70 meter over havets overflade. Hammershus byder på en stemningsfuld oplevelse for både børn og voksne, hvis I kaster jer ud i at udforske de velbevarede ruiner af middelalderfæstningen, som troner højt på Bornholms nordspids.

Fra Hammerhus får I en smuk udsigt over havet. For foden af den stejle klippeknold kan I se de dyrelignende klipper: løve- og kamelhovederne. Med lidt barnlig fantasi kan I måske få øje på andre dyreformationer? I kan kombinere jeres besøg med en tur i den omkringliggende natur, fx ved Slotslyngen syd for Hammershus. Slotslyngen består af frodig skov og klippehede med lyng, som er et særligt imponerende syn, når lyngen blomstrer i sensommeren.

Hammershus stod færdig i slutningen af 1200-tallet og fungerede som fæstning for Bornholms skiftende magthavere frem til 1743. Herefter opgav magthaverne borgen, som forfaldt, da bornholmerne nu frit kunne hente sten på stedet. Først i 1822 blev ruinen fredet.

Tæt ved Hammershus ligger det familievenlige Hammershus Besøgscenter, hvor man kan se en udstilling, der fortæller om borgens historie. Der er flere parkeringspladser i området.

©️ Smutturen.dk

Flere tips til Bornholm?

Brug vores guide til Bornholm, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder på Solskinsøen.

Oplevelser på Bornholm

Smagsoplevelser og spisesteder på Bornholm

Overnatning på Bornholm

Hent vores gratis app til Bornholm (og resten af Danmark)

1 anmeldelse

  1. Den originale nattur på Hammershus

    Ham der arrangerer natture på borgen med rigtige petroleumslamper og sim slutter med at brænde borgen af med rødt lys, ha er en god fortæller, uden at være plat.
    .
    HN er der onsdag og fredag kl 21,30 i denne uge og 21 i næste, det er et must ; for hele familien

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Slotslyngvej 9
Allinge 3770 DK
Find vej med Google Maps