Hammerknuden rundt

Bornholms mest populære vandrerute

En af de mest populære vandreture på Bornholm er ruten rundt om Hammeren. Ruten er 6 km lang, og den foregår i stærkt kupperet terræn. Når du planlægger din tur til Hammeren, bør du undersøge hvilken retning vinden blæser i, eftersom der kan være meget stærk vind på Hammeren. Når der er vestenvind, bør du vandre med uret, og når der er østenvind, bør du vandre mod uret.

Hvis du tager turen med uret, kan du starte din vandretur ved p-pladsen på Hammerhavn, og herfra kan du følge de gule platter, som er malet på både træer og sten. Ruten fører dig langs kysten af et smalt spor op forbi Hammerodde fyr, som er et anneksfyr til Hammer Fyr. Vandreruten går videre langs Bornholms største sø – Hammersø. Her har du mulighed for at korte ruten af ved at følge søens nordlige bred.

Hammerens fugleliv er i foråret præget af trækfugle, hvor der både passerer flokke af spurvefugle og enkelte rovfugle. Der er desuden mulighed for både at opleve traner og flokke af havænder langs kysten.

Seværdigheder

  • På Hammerens nordvestkyst ligger Salomons Kapel, som er en ruin af et senmiddelalderligt kapel.
  • Bornholms nordligste punkt hedder Hammerodde, og dette punkt kommer du forbi på denne rute. Her ligger Hammerodde fyr, som blev anlagt i 1890’erne.
  • Ruten fører dig forbi Opalsøen, som med sine kantede klipper fungerede som granitbrud fra 1880’erne, og frem til at Hammeren blev fredet i 1970.

Ofte stillede spørgsmål

Du kan parkere ved Hammerhavn, hvis du kommer i bil.

Vandreturen rundt om Hammeren er ikke let, og den stiller uden tvivl krav til konditionen, da den på hæver sig op til 82 meter over havet.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *