H.C. Andersens hus
Hans Christian Andersen er en verdensberømt forfatter, og dette museum giver dig et indblik i hans liv fra start til slut, samt hans forfatterskab og ikke mindst alle eventyrerne.
En interaktiv oplevelse
H.C. Andersens Hus er en sansende oplevelse, hvor du gennem lyd, lys og især scenografi er med på en rejse gennem hans liv og forfatterskab.
Du får udleveret et headset når du starter din tur rundt på museet. Rundt omkring er der små lydsymboler som du kan stille dig hen til, og her vil du få fortalt en masse historier fra H. C. Andersens liv.
Hver eneste historie bliver understøttet af noget visuelt, enten i form af videoer, små udstillinger, eller noget man kan interagere med direkte. Det hele foregår i dit eget tempo, og du bestemmer helt selv hvilke og hvor mange fortællinger du vil høre under dit besøg.
At rejse er at leve
Museet er bl.a. bygget op omkring genstande fra hele verden som H.C. Andersen har været i berøring med. Disse kan ses på museet, og fortælle deres egne historier om hans mange rejser.
Dertil har museet som formål at fortælle historien ud fra at det H.C. Andersen som selv taler, og ikke museet der bare taler om ham.
Oplev H.C. Andersens eventyr
Når du har hørt om hans liv, føres du videre ind til et kæmpe univers fyldt med mange af hans mest kendte eventyr. Prinsessen på ærter, Den lille havfrue, Kejserens nye klæder er nogle af de eventyr du kan opleve.
Mens du lytter til fortællingerne, kan du se de flotte udstillinger, som er genkendelige for dem der kender eventyrene på forhånd, men også giver en ekstra oplevelse til dem der ikke gør.
Et spejl i rummet giver dig bl.a. mulighed for at blive iklædt fint tøj, men går man på den anden side af spejlet, vil man kunne se at dette tøj slet ikke eksisterer.
Slut af i hans fødehjem
Efter en lang rejse gennem hans liv, såvel som hans fortællinger og eventyr, så slutter udstillingen af med at man træder ind i H.C. Andersens hus. Huset er mest af alt tomt, med undtagelse af nogle lyde rundt omkring der skaber en atmosfære.
Du får dog en fornemmelse af husets størrelse, som ikke har de største værelser sammenlignet med i dag. Efter en oplevelse gennem adskillige eventyr, fører det dig dog på en måde tilbage til virkeligheden.
Fattige vilkår
Det lille gule hus på Hans Jensens Stræde 45 i Odense rummer en stor historie. Her blev H.C. Andersen født i 1805, og selvom det kan se hyggeligt og idyllisk ud i dag, så er var det langt fra tilfældet på Andersens tid. H.C. Andersens forældre havde ikke deres eget hjem, og de måtte derfor søge husly hos familie i dette hus – som på dette tidspunkt rummede helt op til fem familier!
I 1905, 100 år efter H.C. Andersen blev født i huset, blev det købt og åbnede 3 år senere som museum. Siden da har det lille gule hjørnehus på 72 kvadratmeter været besøgt af millioner af mennesker, som har ønsket at se den populære forfatters fødested.
Priser
Voksne
165 kr.
Børn
Gratis ved køb af voksenbillet
Gruppe min. 20 personer
155 kr. pr person
Årskort
395 kr.
Museets åbningstider
Museets åbningstider varierer i løbet af året, du kan finde informationerne her:
H.C. Andersens hus – planlæg dit besøg
Børnenes univers
Din billet til H.C. Andersens hus giver også adgang til Ville Vau, som er et univers inspireret af forfatterens liv og fortællinger. Her kan børn lege i scenograferede rum, og klæde sig ud som var de en del af de magiske fortællinger.
Bemærk at åbningstiderne til Ville Vau varierer fra selve museets åbningstider.
Ville Vau åbningstider
Ville Vau åbningstider varierer i løbet af året, du kan finde informationerne her:
Ville Vau – Praktisk information