Døndalen

Oplev Danmarks største vandfald

Midt i Døndalen løber Døndaleåen, der med sit fald på 20 meter, danner rammerne om Danmarks største vandfald. Den frodige og smukke natur i Døndalen er et must at besøge, hvis du besøger Bornholm. De stejle klipper, det brusende vandfald og den artsrige skov er nemlig et usædvanligt stykke af den danske natur. Det kan specielt anbefales at besøge Døndalen om foråret lige inden løvspring, hvor skovbunden er dækket med smukke anemoner, og den karakteristiske duft af ramsløg fylder forårsluften. På dette tidspunkt kan du desuden være heldig at høre nattergalens sang runge mellem klippesiderne.

Der er tre forskellige stier, som alle fører ind til det storslåede vandfald. Ligegyldigt hvilken sti du vælger, er ruten 2 km lang, hvoraf 600 meter er turen ind til vandfaldet. Stierne er brede og som regel er de nemme at begå sig på. Derfor kan ruten sagtens klares af uerfarne vandrere. Du skal være opmærksom på, at gummistøvler kan være en fordel, hvis du besøger Døndalen om vinteren og om foråret, da dalen her fyldes med smeltevand.

Seværdigheder

  • Ved den nordvestlige side af Døndalen kan du opleve udkigspunktet Amtmandsstenen, hvor du kan nyde den smukke udsigt ud over Østersøen. Ifølge et gammelt sagn ofrede man i gammel tid til guderne fra netop dette udkigspunkt.
  • Hvis du tager den sydlige sti ind til vandfaldet, kan du opleve den nedlagte jernbane ”Allingebanen”, som lukkede i 1953.
  • På stien fra vest bliver du ført gennem en lille egebevoksning. Denne bevoksning er opkaldt efter Birthe Daell, som donerede et millionbeløb til Danmarks Naturfond, hvilket gjorde det muligt for fonden at købe Døndalen.

Ofte stillede spørgsmål

Du kan både parkere på p-pladsen ved Søndre Strandvej og ved Røvej.

Ja, det er ganske gratis at besøge Døndalen.

Ja, Døndalen har været fredet siden 1975.

Døndalen har fået sit navn på baggrund af det buldrende vand fra vandfaldet. På Bornholm siger man at vandet ’dønner’.

Flere tips til Bornholm?

Brug vores guide til Bornholm, hvor vi har samlet en håndfuld gode ideer og tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder på Solskinsøen.

Oplevelser på Bornholm

Smagsoplevelser og spisesteder på Bornholm

Overnatning på Bornholm

Hent vores gratis app til Bornholm (og resten af Danmark)

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *