Bindeballestien

Weekendvandring med overnatning i den smukke natur mellem Vejle og Billund

Denne vandrerute strækker sig over hele 36 km, som vi anbefaler, at man fordeler over flere dag. På denne måde kan I få det optimale ud af vandreturens mange fantastiske oplevelser og seværdigheder. Der er masser af muligheder for overnatning i løbet af ruten, hvor I kan vælge mellem den lidt mere luksuriøse hotelovernatning på Haraldskær Hovedgård eller en teltovernatning på en af tre primitive lejrpladser.  

Ruten starter ved Vestbanevej i Vejle, hvorfra I vandrer på stien, som følger sporene efter den gamle Bindeballebane mellem Vejle og Vandel. Herfra passerer I Haraldskær Hovedgård, Haraldskær Fabrik, Vingsted Jernalderlandsby og Ravning Station. Fra Ravning Station skal I blot vandre i 6 km for at nå til Bindeballe Købmandsgård. Her kan I med fordel nyde en lækker forfriskning, og tag på opdagelse i de historiske omgivelser. Der er ligeledes mulighed for at leje en hytte for natten inden turen går videre.

Fra Bindeballe Købmandsgård fører ruten jer på grusveje igennem skov, plantage og marker. Frederikshåb Plantage er virkelig en fantastisk naturoplevelse, her finder I blandt andet Hestedalen og Syvårssøerne. Lige før I ankommer til Billund, begynder stien at følge Billund Bæk. Stien forsætter ind igennem midtbyen og ud til Skulpturpark Billund, hvor I kan nyde de mange smukke værker.

Overnatninger

  • I kan overnatte på Haraldskær Hovedgård, som i dag fungerer som hotel
  • I har mulighed for overnatning på en primitiv lejreplads eller i hytte ved Bindeballe Købmandsgård
  • Der er mulighed for overnatning på en primitiv lejreplads ved Ravning Station
  • I kan overnatte på en primitiv lejrplads i Hestedalen

Seværdigheder

  • I kan på jeres vandretur besøge Vingsted Jernalderlandsby
  • Ravning Station, hvor I finder informationstavler om Bindeballebanen, primitiv lejrplads, madpakkehus og toilet
  • Landsskabsskulpturerne på Slotsbjerg
  • Bindeballe Købmandsgård, hvor der er en gammel købmand, museum og cafe
  • I kan opleve et seværdiglandskab ved Hestedalen og Syvårssøerne, der er omgivet af plantage
  • Billund Skulpturpark, hvor der er opstillet 17 forskellige værker, som følger Billund Bæk

Ofte Stillede Spørgsmål

Der er mulighed for overnatning adskillige steder i løbet af ruten. Du kan vælge mellem overnatning på hotel, i hytte eller på en af de tre primitive lejrpladser.

Du kan parkere ved rutens start, og så tage offentlig transport tilbage til Vejle fra Billund.

Giv 1-5 stjerner og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *