Bagergården
Danmarks Bedste Bageri 2020
Bagergården i Hinnerup er et familieeget bageri, der er yderst populært hos folk fra nær og fjern. Populariteten blev i særdeleshed gjort synlig, da bageriet vandt vores afstemning om Danmarks Bedste Bageri 2020 med over 3.000 stemmer ud af 32.500 stemmer totalt.
Et bageri med historie
Mens bagværket er frisk og titlen som Danmarks bedste er ny, så er forretningen Bagergården langt fra nybagt. Butikken i Storegade går nemlig mange år tilbage, og stedet har været familiejet siden 1978.
Dengang var det bedstefar Villy Pedersen, der åbnede et lille brødudsalg, og sidenhen viderførte Villys søn, Jørgen Pedersen, butikken med succes. Således er det i dag Jørgens søn, Anders, der står på spring til at overtage butikken som tredje generation.