Aarhus Kunst og Julemarked
Aarhus’ største julemarked findes i Ridehuset, hvor det har haft fast ophold gennem de sidste 22 år. Du finder lokationen få minutters gang fra både banegården og gågaden.
Kunsthåndværk i høj kvalitet!
Kunsthåndværk er helt centralt for julemarkedet, og der er fyldt med dansk kunsthåndværk på hylder til dig som er på jagt efter noget helt særligt.
Omkring 80 stande udstiller og sælger deres unikke kunsthåndværker, der både afspejler nutidens trends, men holder fast i det traditionelle og ædle gamle håndværk. Det er tilmed et krav at alle tingene er hjemmelavede og af høj kvalitet!
Nye boder hver uge!
Julemarkedet spænder sig over 5 uger, og hver eneste uge er der udskiftning i de mange boder, så du kan opleve helt nyt kunsthåndværk, fra mange forskellige kunsthåndværkere.
De har hver især deres eget personlige og kunstneriske præg, og der er garanti for at finde noget helt unikt!
Blandt de mange forskellige varer, finder du også ting som bliver “customized”. Det betyder at de har fået helt nyt liv, nyt udseende og måske også en ny funktion.
Workshops
I løbet af hele markedets åbningstid finder du også en masse forskellige workshops. Her kan du selv lære lidt om forskellige typer kunsthåndværk, men med egne hænder.
Du kan bl.a. lære om hvordan du bygger og pynter en togbane sammen med TOY2, eller lære at hækle dit eget hårbånd sammen med ‘Pind og garn’.
Der vil være mange flere aktiviteter undervejs, og du kan finde mere information på julemarkedets hjemmeside, som du finder her
Mad og drikke
På traditionel vis kan du købe både gløgg og æbleskiver på julemarkedet, men der er også mulighed for at købe en frisksmurt sandwich, et stykke friskbagt kage eller en kop kaffe, mens de nyder den dejlige julestemning.
Åbningstider
Markedet er åbent fra lørdag d.19. november til søndag d. 18. december 2022.
Man-Fre fra kl.12-18.
Lør-Søn fra kl.11-17.
Der er gratis entré alle dage.