Aktiviteter for børn i Aalborg 2026

Aalborg tilbyder sjove og spændende aktiviteter for børn! 

På denne side har vi samlet nogle af de bedste familieaktiviteter, så I nemt kan finde sjove oplevelser for både store og små.

I denne guide får I tips og anbefalinger til spændende aktiviteter i Aalborg – perfekt til en dag fyldt med leg, læring og eventyr!

Du kan også besøge vores guide til gratis oplevelser i Nordjylland, der i stor stil tæller et væld af ting, du kan lave med børn.

Hovedattraktion for børn

Oplev Danmarks hyggeligste zoo

Aalborg Zoo er en af danmarks mest besøgte attraktioner, og den bynære dyrepark er en sand klassiker samt et stort hit hos børnefamilier, som vi ikke kommer uden om. Særligt børnefamilier vælger at tage turen under deres ferier i Nordjylland.
Helt nyt liv

Besøg det nye Aalborgtårnet

Der er kommet nye folk til i Aalborgtårnet, og det har medført et væld af lækre nye oplevelser. – a la carte-restaurant, ishus med gourmet-is, et væld af arrangementer som fx. “Skybar”, hvor du hver fredag og lørdag kan indtage cocktails med udsigt over byen og meget, meget mere. Så hvis du som rigtig mange andre ikke har besøgt tårnet i laang tid, så er det med at komme afsted!
Danmarks største landfredning

Lille Vildmosecentret

Med 7.600 hektar fredet natur er Lille Vildmose noget af det vildeste natur, vi har i Danmark. Tag afsæt i Lille Vildmosecentret og begiv dig ud på nogle helt unikke oplevelser, uanset om du er afsted med eller uden børn.
Hyggelig dyrepark i Nordjylland

Oplev dyrelivet i Klokkerholm Dyrepark

Klokkerholm Dyrepark er en charmerende dyrepark beliggende i Hjallerup lidt nord for Aalborg. Her kan du og din familie nyde en dag fyldt med spændende oplevelser blandt både hjemlige og eksotiske dyrearter. Parken er designet til at give besøgende en tæt kontakt med dyrene, og mange af foldene er åbne for adgang, så du kan sidde og observere dyrene på nært hold. Tag en picnic med og nyd en afslappende frokost i selskab med parkens beboere. Hver weekend og i ferierne kan du deltage i den daglige fodrerunde kl. 11, hvor du kommer helt tæt på dyrene og lærer mere om deres vaner og livsstil. For de yngste gæster er der mulighed for pony- eller æselridning, hvilket gør besøget til en endnu mere mindeværdig oplevelse. Klokkerholm Dyrepark er det perfekte udflugtsmål for børnefamilier og dyreelskere, der ønsker at tilbringe en dag i naturens tegn.
Stort oplevelsescenter i Aalborg

Maritimt oplevelsescenter i Aalborg vestby

Springeren i Aalborg er et oplevelsescenter på hele 15.000 kvm spækket med oplevelser. Her kan du komme ned i en ubåd, sejle i sejlsimulator, besøge Aalborg Miniby og dykke ned i adskillige udstillinger med historie.
Tag familien med til Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Tag familien med til Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum og få en spændende og lærerig dag, hvor I kan opleve hele totalforsvaret, gå på opdagelse i historiske udstillinger og besøge en autentisk tysk kommandobunker
Skøn oplevelse for børn

Nymarksminde Farmpark

Lidt uden for Aalborg finder du Nymarksminde Farmpark, en oplevelse for børnefamilier med masser af klappedyr, aktiviteter og muligheden for B&B bondegårdsferie!
Gratis attraktion

Besøg De syngende Træer i Kildeparken

Kildeparken er en skøn og grøn lille oase et stenkast fra byens centrum. Det er et oplagt sted at indtage en medbragt frokost og ellers bare sidde og kigge på livet, der passerer. Kildeparken er dog også hjemsted for en kuriøs oplevelse, nemlig De syngende Træer, der er en kunstinstallation lavet af Aalborg Kongress og Kulturcenter. Gennem årene har AKKC haft besøg af et væld af scenekunstens største stjerner, og mange af dem har plantet et træ i Kildeparken. Ved siden af hvert træ, kan du trykke på en knap og lytte til en bid af kunstnerens musik. En hyggelig oplevelse, især med børn.
#skovtur #gratis

Tag på tur i Rold Skov

Gå på opdagelse i Danmarks største skov, og oplev den uberørte natur i Troldeskoven og Urskoven. Der er ligeledes mulighed for at snøre vandreskoene, og gå på opdagelse i de lyngklædte Rebild Bakker med en fantastisk udsigt over Gravlev Ådal. Vi har samlet en guide over området.
Gratis attraktion

Besøg Vestre Fjordpark

Et af de nye steder i byen, der er et sikkert hit om sommeren, er Aalborg Fjordpark. Her er gratis adgang året rundt og masser af liv. Det hitter særligt om sommeren, når kroppen skal køles ned med en dukkert og en is.
Gratis | Børnefavorit

Besøg Pil Tusindtunge på Egholm

Pil Tusindtunge flyttede til Egholm under Den Store Troldefolkefest i 2020, og hun sidder der stadig. Et perfekt udflugtsmål for en tur til naturskønne Egholm.

Udforsk mere af Nordjylland

…og få tips til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i vores lokale guides

Hent vores gratis app

…og få tips til oplevelser, spisesteder m.m. – Uanset om du er i Nordjylland eller et andet sted i Danmark. 

Vind ophold i Løvtags luksus-trætoppe

Mariager Fjord eller Bornholm
Værdi 2.950,-