Hvis du godt kunne tænke dig at prøve kræfter med de øvelser, de laver i Frømandskorpset, så er watercast noget for dig. Du lægger dig på RIB-bådens pontoner, og venter på, at de 2×300 hestekræfter i bådens motor sætter i gang. Når RIB-båden har god fart på, slipper du og flyver hen over vandet. Forestil dig, at din egen krop bliver brugt som surfbræt, så har du faktisk en meget god idé om, hvad watercast er.