Følger du trofast med, når Jørgen og Nikolaj fra Nak & Æd tager på opdagelse i naturen, bygger et udekøkken og laver mad over bål? På denne vildmarkslunch bliver dit indre naturmenneske sluppet fri i naturen og tempoet skrues helt ned. Induktionen er udskiftet med levende ild, pyrolyseovnen med et bål og den sølvfarvede espressomaskine med en bulet kedel, hvor kaffen godt nok leveres espressosort. Naturen er vild, og Fremus in the Woods er klar til at vise dig, hvordan du håndterer det.