Kom med indenfor hos Sams Island Distillery på Samsø. Bag destilleriets mure eksperimenteres der med finurlige smagskombinationer i produktionen af gin, rom, vodka, whisky og snaps. Orangemyrer, sukkerroer og kartofler fra Samsø er blot nogle af de ingredienser, som gør Sams Island Distillery’s produkter helt unikke. På oplevelsen bliver I taget med bag murene og får fortællingen om produktionen og historien bag produkterne. I skal både se, høre, dufte og smage, imens I bevæger jer igennem det charmerende destilleri på Samsø.